15. november 2019
Liverpool har seks point ned til Manchester City før søndagens Premier League-brag på Anfield.
Liverpool har seks point ned til Manchester City før søndagens Premier League-brag på Anfield.
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liverpool-manager: Rivalisering med Manchester City vokser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liverpool-manager: Rivalisering med Manchester City vokser

Kampen om det engelske mesterskab kan for anden sæson i træk komme til at stå mellem Liverpool og City.

Sport - 08. november 2019 kl. 16:49
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et enkelt point afgjorde i sidste sæson mesterskabet i Premier League, efter at Manchester City og Liverpool havde kørt et parløb i toppen.

11 runder inde i denne sæson er det igen de to klubber, der ligger øverst i tabellen forud for søndagens møde mellem de to titelaspiranter, selv om flere hold ånder City i nakken.

Rivaliseringen mellem de to klubber vokser, mener Liverpool-manager Jürgen Klopp.

- Fra et sportsligt perspektiv bliver den større og større. Jeg har været her i fire år, så hvad kan jeg sige om det historiske perspektiv? Hvis vi taler om rivaliseringen for 50 eller 60 år siden, har det nok været helt anderledes. Det ved jeg ikke helt.

- Men det er ikke vigtigt. Vi lever nu, og Manchester City er et rigtig godt fodboldhold. Det betyder, at der naturligvis er en rivalisering. Gudskelov er der det, for det betyder, at vi ikke befinder os et dårligt sted, siger Klopp på fredagens pressemøde ifølge Liverpools hjemmeside.

Mens mesterskabet i maj gik til Manchester City, har Liverpool kurs mod det i indeværende sæson med seks point ned til konkurrenten.

Forspringet får dog ikke Klopp til at tvinge spillerne ned i en betondefensiv.

- Man kan ikke kun være offensiv. Men hvis man ikke er modig mod Manchester City, så har man ikke en chance. Ikke engang for at få et point. Så vi skal også være modige, og vi skal være kreative, siger Klopp.

Til søndagens opgør må Klopp se bort fra blandt andre Joel Matip og Xherdan Shaqiri, der er på Liverpools skadesliste.

Manchester City mangler den brasilianske målmand Ederson, der udgik i onsdagens 1-1-kamp mod Atalanta med et muskelproblem.

I hans fravær bliver det reserven Claudio Bravo, der får pladsen i City-buret, bekræfter City-manager Josep Guardiola på et pressemøde.

I kampen mod Atalanta blev forsvarsspilleren Kyle Walker sendt på mål i de sidste ti minutter, da indskiftede Bravo fik rødt kort.