18. januar 2020
Mohamed Salah lagde op til mål og scorede selv, da Liverpool ude slog Bournemouth i Premier League lørdag.
Mohamed Salah lagde op til mål og scorede selv, da Liverpool ude slog Bournemouth i Premier League lørdag.
Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liverpool fortsætter stormløbet mod mesterskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liverpool fortsætter stormløbet mod mesterskabet

Mohamed Salah og co. splittede Bournemouth ad på udebane, da Liverpool tog hjem med en sejr på 3-0.

Sport - 07. december 2019 kl. 17:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev så heller ikke Bournemouth, der skulle sætte en kæp i hjulet på Liverpool-maskinen i Premier League.

Lørdag var Liverpool på besøg i det sydlige England, og gæsterne kunne rejse hjem med en sikker 3-0-sejr.

Det var klubbens 15. sejr ud af 16 mulige i denne sæson, hvor Liverpool endnu ikke har tabt i ligaen og topper helt suverænt med 46 point i jagten på klubbens første mesterskab siden 1990.

Leicester og Manchester City har ikke spillet endnu i runden og er henholdsvis nummer to og tre med 35 og 32 point inden deres kampe.

Bournemouth var egentlig fint med i indledningen, men efter 35 minutter smed Jordan Henderson en lang bold frem, og Alex Oxlade-Chamberlain kvitterede ved at sende bolden i mål via Bournemouth-keeper Aaron Ramsdale.

Et minut før pausen spillede Mohamed Salah så Naby Keita fri med hælen, og Keita øgede sikkert til 2-0.

Liverpool viste klassen igen i det 53. minut, og denne gang var rollerne byttet om.

Keita splittede Bournemouths forsvar ad med en stikning, og Salah udnyttede aflevering og sendte bolden sikkert i mål til 3-0.

Hjemmeholdet formåede at få resten af opgøret ned i tempo, og dermed undgik Bournemouth en total ydmygelse på hjemmebanen.

Watford på sidstepladsen spillede 0-0 hjemme mod Crystal Palace.