22. juli 2019
Lewis Hamilton har vundet syv ud af ti løb i 2019-sæsonen.
Lewis Hamilton har vundet syv ud af ti løb i 2019-sæsonen.
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lewis Hamilton tager rekordsejr hjemme på Silverstone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lewis Hamilton tager rekordsejr hjemme på Silverstone

Den britiske Formel 1-kører Lewis Hamilton (Mercedes) vandt søndag det britiske grandprix for sjette gang.

Sport - 14. juli 2019 kl. 16:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lewis Hamilton er kongen af Silverstone.

Søndag vandt den britiske Formel 1-kører for syvende gang i 2019, da sæsonens tiende grandprix blev kørt på den traditionsrige bane i byen af samme navn.

Det er Hamiltons sjette sejr på hjemmebanen, og han tager derfor rekorden for flest triumfer i det britiske grandprix, som han tidligere delte med Jim Clark og Alain Prost.

arrow Læs også: Haas-chef efter katastrofalt løb: Det er uacceptabelt

Hamilton vandt søndagens grandprix foran holdkammerat på Mercedes Valtteri Bottas og Ferraris Charles Leclerc.

Med sejren udbygger briten sin føring i den samlede VM-stilling.

Kevin Magnussen og Haas-holdet havde en rædselsfuld dag på Silverstone.

Både danskeren og holdkammerat Romain Grosjean udgik kort inde i løbet, efter at de to var stødt sammen på første omgang og efterfølgende måtte i pit for at få skiftet punkterede dæk.

Dermed missede de to Haas-kørere et ellers yderst underholdende løb, der rangerer som et af de bedste i denne sæson, hvis man ser på drama, overhalinger og sensationer.

Det var især Leclerc, der stod for underholdningen. Den unge Ferrari-kører havde undervejs utallige fantastiske dueller med begge Red Bull-racerne, men til slut var det 21-årige Leclerc, der var bedst og snuppede tredjepladsen efter de uopnåelige Mercedes-racere.

Leclercs tredjeplads blev dog hjulpet godt på vej af søndagens største drama. Det kom, efter at Red Bulls Max Verstappen fik overhalet Ferrari-raceren med Sebastian Vettel bag rattet.

I forsøget på at svare igen kørte Vettel op i bagenden af Verstappen, og begge racere røg ud i gruset. På mirakuløs vis fik de begge gang i bilerne igen, men Verstappen røg ned som nummer fem, mens Vettel måtte i pit og sluttede som nummer 15.

Tyskeren fik efterfølgende en tidsstraf på ti sekunder.

arrow Rich Energy anklager Magnussens Formel 1-hold for at lyve
14. juli 2019 kl. 20:03 Opdateret: kl. 20:04
arrow Magnussen efter nedtur i Silverstone: Ærgerligt
14. juli 2019 kl. 19:08 Opdateret: kl. 19:08
arrow Haas-nedtur: Magnussen og Grosjean kører sammen og udgår
14. juli 2019 kl. 15:26 Opdateret: kl. 15:28