16. januar 2021
Mercedes-køreren Lewis Hamilton kommer ikke til at køre racerløb i weekendens Formel 1-løb i Bahrain efter en positiv coronatest.
Mercedes-køreren Lewis Hamilton kommer ikke til at køre racerløb i weekendens Formel 1-løb i Bahrain efter en positiv coronatest.
Foto: Bryn Lennon/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lewis Hamilton misser Formel 1-grandprix grundet corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lewis Hamilton misser Formel 1-grandprix grundet corona

Mercedes-køreren Lewis Hamilton misser denne uges Formel 1-strabadser i Bahrain på grund af coronavirus.

Opdateret 01. december 2020 kl. 13:18
Sport - 01. december 2020 kl. 09:01
Af Ritzau

Lewis Hamilton (Mercedes) er testet positiv for coronavirus og misser søndagens Formel 1-grandprix i Bahrain.

Det oplyser Formel 1 på sin hjemmeside tirsdag morgen.

Lewis Hamilton fører VM-stillingen suverænt, og englænderen er allerede sikker på at blive verdensmester.

I henhold til coronaprotokollerne er Hamilton nu i isolation i Bahrain. Mercedes ventes at finde en afløser for Hamilton i løbet af kort tid.

Mercedes oplyser på Twitter, at Hamilton blev testet tre gange i sidste uge med negative resultater til følge.

Hamilton vågnede op mandag morgen med milde symptomer og blev samtidig informeret om, at han inden ankomsten til Bahrain havde været i kontakt med en person, som siden blev testet positiv.

Derfor blev Hamilton testet endnu en gang, og denne gang var prøven positiv. Og endnu en prøve bekræftede resultatet.

- Ud over de milde symptomer er han fit, og han har det godt. Hele holdet ønsker ham det bedste og tilbage hurtigst muligt, skriver Mercedes.

Hamilton er den tredje Formel 1-kører til at blive testet positiv for coronavirus i denne sæson.

Tidligere har Sergio Perez prøvet det i et grandprix i Silverstone, mens Lance Stroll oplevede det samme i Tyskland.

Hamilton skal bruge en negativ coronatest for at kunne komme tilbage til paddocken, og derfor er han allerede nu tvivlsom til sæsonens sidste grandprix i Abu Dhabi 11. til 13. december.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?