20. oktober 2019
Yussuf Poulsen blev far, og den danske landsholdsspiller var derfor ikke med, da RB Leipzig tog førstepladsen i Bundesligaen. (Arkivrfoto)
Yussuf Poulsen blev far, og den danske landsholdsspiller var derfor ikke med, da RB Leipzig tog førstepladsen i Bundesligaen. (Arkivrfoto)
Foto: Rafael Marchante/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leipzig uden Poulsen tager førsteplads med sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leipzig uden Poulsen tager førsteplads med sejr

Yussuf Poulsen fik en søn, og derfor var landsholdsspilleren ikke med, da RB Leipzig slog Werder Bremen.

Sport - 21. september 2019 kl. 20:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske Yussuf Poulsen blev far og var derfor fraværende med en god undskyldning, da RB Leipzig lørdag spillede sig på førstepladsen i Bundesligaen.

Det skete med en 3-0-sejr på udebane mod Werder Bremen.

Leipzig topper med 13 point for fem kampe foran Bayern München, der med to uafgjorte kampe i sæsonen er to point efter på andenpladsen.

Borussia Dortmund kan dog overhale Bayern søndag, hvis Dortmund besejrer Eintracht Frankfurt.

Willi Orban indledte scoringen med et flot hovedstødsmål efter 13 minutter, da gæsterne fik et hjørnespark.

Den næste scoring var ikke mindre flot, da Marcel Sabitzer kanonerede bolden i mål til 2-0 på et direkte frispark efter 35 minutter.

To minutter før pausen fik Leipzigs Konrad Laimer en advarsel, der skulle vise sig dyr, da han fik endnu en efter lidt over en time, da Leipzig blev reduceret til ti mand.

Trods undertallet lykkedes det gæsterne at score endnu en gang, da Marcelo Saracchi øgede til slutresultatet 3-0 i det 83. minut.

Det var sæsonens fjerde ligasejr for Leipzig, som kun har mistet point i en 1-1-kamp mod Bayern i den seneste runde.