19. maj 2021
Yussuf Poulsen var på vej mod en helterolle, inden VAR annullerede danskerens mål i tillægstiden.
Yussuf Poulsen var på vej mod en helterolle, inden VAR annullerede danskerens mål i tillægstiden.
Foto: Odd Andersen/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med uafgjort smider Leipzig point i jagt på at nå Bayern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med uafgjort smider Leipzig point i jagt på at nå Bayern

Yussuf Poulsen fik i tillægstiden et mål annulleret af VAR, da RB Leipzig spillede 0-0 med Hoffenheim.

Sport - 16. april 2021 kl. 22:38
Af Ritzau

RB Leipzig kunne have skabt yderligere spænding i kampen om mesterskabet i Bundesligaen fredag.

En sejr over formsvage Hoffenheim ville i hvert fald for en stund mindske forskellen mellem Leipzig på andenpladsen og topholdet Bayern München på førstepladsen til to point.

Men Leipzig formåede ikke at slå Robert Skov og co. Kampen endte 0-0.

Yussuf Poulsen så ellers ud til at ende som den store helt, da han fem minutter inde i tillægstiden headede bolden i mål. VAR afslørede dog, at bolden ramte danskerens arm på vej mod mål, og scoringen blev annulleret.

- Vi er skuffede. Især efter at vi troede, at vi havde sikret sejren i sidste øjeblik, siger Poulsen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Sådan som det foregik, blev målet med rette annulleret. Det er hårdt at acceptere, tilføjer han.

Bayern kan med en sejr øge sit forspring til syv point lørdag, hvor det er Wolfsburg, som ligger nummer tre, der venter sydtyskerne.

Yussuf Poulsen, der sad ude med en skade i sidste weekend, startede på bænken fredag, men blev sendt i aktion mod slutningen af kampen, hvor Leipzig intensiverede jagten på et forløsende føringsmål.

Dermed nåede Poulsen ikke at stå over for sin landsmand Robert Skov, som ganske vist startede inde for Hoffenheim, men blev skiftet ud efter en times spil.

Leipzig kastede alt frem i de sidste minutter og så altså ud til at tage de tre point, inden VAR spolerede sejrsfesten.

Efter denne weekend resterer der fem kamprunder i Bundesligaen, som Bayern München har vundet otte år i træk.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?