19. oktober 2018
Lasse Boesen er ny assistenttræner på det bosniske håndboldlandshold.
Lasse Boesen er ny assistenttræner på det bosniske håndboldlandshold.
Foto: Marko Djurica/arkiv/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lasse Boesen bliver assistenttræner i Bosnien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lasse Boesen bliver assistenttræner i Bosnien

Den tidligere danske landsholdsspiller skal frem mod EM i 2020 være assistenttræner i Bosnien.

Sport - 20. september 2018 kl. 09:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere danske håndboldspiller Lasse Boesen bliver ny assistenttræner for det bosniske herrehåndboldlandshold.

Det bekræfter Boesen over for Ritzau.

Han skal hjælpe den tidligere KIF Kolding-spiller og træner Bilal Suman, der er landstræner, med at føre holdet til EM i 2020.

Suman sagde onsdag i det bosniske medie sport.ba, at han i arbejdet med at kvalificere Bosnien til EM i 2020 også vil få hjælp af den tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt. Det er dog ikke tilfældet.

- Det har jeg aldrig snakket med Bilal om, så det passer ikke, understreger Hvidt over for Ritzau.

Både Hvidt og Boesen spillede sammen med og under Bilal Suman i KIF Kolding.

Lasse Boesen stoppede i juni som sportschef og assistenttræner i KIF Kolding.

Kasper Hvidt stoppede sin karriere som spiller i 2017 og har siden været sportschef hos RFRSH Entertainment, firmaet bag e-sportsholdet Astralis.