16. september 2019
Lars Bak havde en hård dag i sadlen på den kuperede 8. etape.
Lars Bak havde en hård dag i sadlen på den kuperede 8. etape.
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lars Bak klarer tidsgrænsen: Jeg var ved at kaste op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Bak klarer tidsgrænsen: Jeg var ved at kaste op

Lars Bak kørte alene mod tiden på størstedelen af lørdagens Tour-etape. Maveproblemer gav ham en hård start.

Sport - 13. juli 2019 kl. 18:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cykelrytteren Lars Bak (Dimension Data) blev sat tidligt på lørdagens 200 kilometer lange 8. etape i Tour de France, men han kom i mål indenfor tidsgrænsen.

Dermed kan den 39-årige dansker også klikke i pedalerne søndag til 9. etape i årets udgave af verdens største cykelløb.

arrow Læs også: FAKTA: 9. etape i Tour de France

- Jeg havde det ad helvede til i starten, hvor jeg var ved at kaste op. Efter 100 kilometer fik jeg det heldigvis bedre.

- Jeg er glad for, at jeg ikke har problemer med maven nu. Jeg har kun spist gel hele dagen, så der kommer nok en regning i morgen, siger Lars Bak.

Bak rullede over stregen som den sidste af de tilbageværende 172 ryttere - i selskab med Yoann Offredo (Wanty).

Begge blev sat tidligt lørdag, men de fik altså kæmpet sig i mål 29 minutter og 44 sekunder efter Thomas De Gendt, der vandt lørdagens etape.

Bak var i mål i god tid. Tidsgrænsen lyder på 15 procent af vinderens sluttid, og dermed rullede Bak i mål et kvarters tid på den gode side af tidsgrænsen, selv om han var sidste mand i mål.

Han var da heller ikke for alvor nervøs for, at lørdagens etape ville blive hans sidste i Touren.

- Det var jeg egentlig ikke. Vi var i lang tid seks-syv minutter efter feltet, og så kunne vi se til sidst, at der ikke var noget stress med tidsgrænsen, siger Lars Bak.

arrow Tour de France-revolution har haft minimal virkning
14. juli 2019 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow De Gendt jubler over soloshow: En af mine største sejre
13. juli 2019 kl. 20:04 Opdateret: kl. 20:06
arrow Sarkastisk Alaphilippe afviser Fuglsangs anklager
13. juli 2019 kl. 18:45 Opdateret: kl. 18:46