5. marts 2021
Landstræner Nikolaj Jacobsen så målmand Emil Nielsen og resten af holdet levere en koncentreret indsats i storsejren over DR Congo.
Landstræner Nikolaj Jacobsen så målmand Emil Nielsen og resten af holdet levere en koncentreret indsats i storsejren over DR Congo.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landstræner fremhæver koncentrationen i dansk storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landstræner fremhæver koncentrationen i dansk storsejr

Nikolaj Jacobsen glæder sig over koncentrationen og en pause til to bærende kræfter efter 39-19 over DR Congo.

Sport - 17. januar 2021 kl. 22:25
Af Ritzau

Danmark var fra start til slut totalt overlegen i VM-håndboldkampen mod DR Congo.

Alligevel lykkedes det spillerne at holde koncentrationen høj næsten hele vejen frem til slutfløjtet i sejren på 39-19, og det glæder landstræner Nikolaj Jacobsen.

arrow Læs også: Coronaisoleret fløjspiller tester negativ ved VM

- Vi holdt koncentrationen langt hen ad vejen, før vi til sidst lavede et par tekniske fejl. Spillerne ville gerne prøve et par ting af, og det skal der også være plads til, når man fører så stort, siger Nikolaj Jacobsen til TV2.

Han lod både målmand Niklas Landin og Mikkel Hansen sidde på bænken igennem hele kampen, for den slags pauser får de to esser ikke mulighed for igen lige med det samme.

- Det var rigtig fint at få brugt alle spillere og samtidig give pause til to spillere, der skal trække et stort læs senere, siger landstræneren.

I Landins sted stod Emil Nielsen i målet gennem hele kampen.

Han blev efterfølgende kåret til kampens bedste spiller i sin slutrundedebut for Danmark.

- Det er fedt. Det er en drengedrøm, der er gået i opfyldelse, at være med til en slutrunde, siger Emil Nielsen til TV2.

Den 23-årige Nantes-spiller sad over i Danmarks første indledende gruppekamp.

Mod DR Congo leverede han 13 redninger på 32 skud. Det gav ham en redningsprocent på 41.

- Jeg følte mig ganske selvsikker, og uden at fornærme nogen kan jeg vel godt sige, at vi er en noget bedre håndboldnation end DR Congo, så jeg var ikke særlig nervøs, siger målmanden.

Han ved ikke, om han får mere spilletid ved VM. Og således heller ikke om han kommer i aktion mod Argentina på tirsdag.

Den kamp afgør, hvor mange point Danmark får med over i mellemrunden.

arrow Landstræner regner stadig med coronapositiv fløjspiller
18. januar 2021 kl. 10:40 Opdateret: kl. 10:42
arrow Verdensmester bøjer sig for stjernefrø: Han er foran mig
18. januar 2021 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Nikolaj Jacobsen hiver fløjreserve ind i VM-truppen
17. januar 2021 kl. 23:58 Opdateret: kl. 00:00
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?