16. juli 2019
I den danske VM-lejr i håndbold afventer man, hvordan Henrik Tofts skade reagerer, efter at han deltog i fredagens træning med det danske håndboldlandshold.
I den danske VM-lejr i håndbold afventer man, hvordan Henrik Tofts skade reagerer, efter at han deltog i fredagens træning med det danske håndboldlandshold.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landstræner afventer Henrik Toft-dom efter træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landstræner afventer Henrik Toft-dom efter træning

Henrik Toft deltog i træningen med håndboldlandsholdet fredag, og ifølge landstræneren forløb det godt.

Sport - 18. januar 2019 kl. 20:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske landsholdsspiller i håndbold Henrik Toft deltog i hele træningen med det danske VM-hold fredag.

Meget tyder da også på at landstræner Nikolaj Jacobsen snart kan ånde lettet op og inddrage Henrik Toft i truppen.

- Testen så fin ud. Henrik var med i alle øvelser, og nu er det egentlig at afvente, hvordan skaden reagerer på træningen. Hvis den reagerer godt, lover det godt for, at vi kan få Henrik med i turneringen, siger Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport.

Henrik Toft blev skadet før VM, og han har siden kæmpet for at blive klar.

Danmark har mulighed for at skifte tre spillere ind i truppen undervejs ved VM og har allerede brugt én udskiftning.

Nikolaj Jacobsen vil gerne have én i banken i tilfælde af, at en målmand bliver skadet, hvilket efterlader ham med en udskiftning mere blandt markspillerne.

Her er Henrik Toft et oplagt valg som erstatning for Rene Toft, efter at de to brødte har været hårdt ramt før og under VM-slutrunden.

René Toft blev fredag meldt ude af resten af VM-turneringen med en skade i den ene lyske, som han pådrog sig torsdag, da Danmark slog Norge.

Tidligere fredag lød der optimistiske toner fra Nikolaj Øris, som også udgik af torsdagens kamp mod Norge med smerter i det venstre baglår.

- Jeg tror, at det er forholdsvist harmløst. Umiddelbart tror jeg ikke, det er så slemt. Jeg håber ikke, at det er noget, der skal holde mig ude.

Senere fredag berettede TV2 Sport, at Øris har været igennem en større skanning, som man afventer svar på, og Øris deltog ikke i fredagens træning.

Landstræneren kommenterede ikke Nikolaj Øris' tilstand efter fredagens træning.

Danmark møder lørdag Ungarn i mellemrunden.