21. september 2020
Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James fik god støtte af holdkammeraten Kyle Kuzma, som satte den afgørende scoring ind mod Denver Nuggets i NBA.
Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James fik god støtte af holdkammeraten Kyle Kuzma, som satte den afgørende scoring ind mod Denver Nuggets i NBA.
Foto: Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lakers bremser skidt stime med scoring i sidste sekund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lakers bremser skidt stime med scoring i sidste sekund

Efter tre nederlag i træk kom Los Angeles Lakers tilbage på vindersporet i NBA med en scoring i sidste sekund.

Sport - 11. august 2020 kl. 08:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt er det basketballstjernen LeBron James, der afgør NBA-kampene for Los Angeles Lakers til slut.

Men natten til tirsdag dansk tid var det Kyle Kuzma, der med en scoring i sidste sekund satte tre point på kontoen, så Los Angeles Lakers vandt 124-121 over Denver Nuggets.

Lakers gik ind til kampen med tre nederlag i bagagen. Og topholdet har efter coronapausen været meget svingende med fem sejre og fem nederlag.

Selv om LeBron James ikke blev matchvinder til slut, så var han toneangivende og blev kampens topscorer med 29 point og 12 assists.

Los Angeles Lakers-holdkammeraten Anthony Davis fulgte lige efter med 27 point, mens Kuzma imponerede med 25 point.

0,4 sekunder før tid modtog Kuzma bolden og sendte den i kurven langt udefra, uden at Denver Nuggets kunne nå at svare igen.

Kampen blev spillet på neutral grund i Orlando uden tilskuere på grund af risikoen for coronasmitte.

Los Angeles Lakers var allerede inden sejren over Denver Nuggets sikker på at vinde Western Conference og være med i slutspillet som topseedet.

Har debatten om sexisme taget overhånd?