7. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun skader eller karrierestop kan koste danskere OL-billet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun skader eller karrierestop kan koste danskere OL-billet

Der skal noget helt usædvanligt til, hvis danske atleter, der med navn er udtaget til OL, skal miste pladsen.

Sport - 27. marts 2020 kl. 13:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De 12 danske atleter, der på nuværende tidspunkt er udtaget med navn til OL i Tokyo, kan godt begynde at se frem til legene i 2021.

Der skal noget helt usædvanligt til såsom skader, karrierestop eller helt dramatiske formdyk, hvis atleterne skal miste deres plads.

arrow Læs også: Dansk sejler efter OL-garanti: Giver ro i sindet

Det fastslår Morten Mølholm Hansen, der er direktør i Danmark Idrætsforbund (DIF). Det sker efter flere møder i kølvandet på udskydningen af OL i Tokyo, der skulle være afviklet i år.

Torsdag og fredag har der været virtuelle møder mellem Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og henholdsvis de internationale sportsforbund torsdag og de nationale olympiske komitéer fredag.

Fredag var konklusionen fra DIF, at de kvalificerede atleter beholder deres pladser. Det stod klart efter mødet, der havde deltagelse af IOC-præsident Thomas Bach.

Danmark har i øjeblikket 66 nationspladser, og der er sat navne på 12 atleter.

- De 12 atleter, der har fået at vide, at de er udtaget til OL, er som udgangspunkt dem, der er mest sikre næste år til OL, siger Morten Mølholm Hansen.

I pressemeddelelsen fra DIF forlød det, at hvis eksempelvis hækkeløberen Sara Slott Petersen eller skytten Jesper Hansen, der begge allerede er udtaget, fastholder deres høje sportslige niveau, så skal de fortsat med til Tokyo.

Atleter, der er udtaget, skal altså ikke på ny konkurrere mod andre danskere eller på anden vis sikre sig en OL-billet.

Ifølge Morten Mølholm Hansen skal der helt drastiske ting til, hvis en eller flere af de 12 atleter skal miste pladsen.

- Det er et kriterium, vi altid sætter ind, når vi udtager folk et stykke tid før OL. Der er jo lang tid til, men hvis de eksempelvis er blevet skadet eller er helt nede i præstation, så nytter det jo ikke noget.

- Det er en relativt teoretisk diskussion, men det er en sikkerhedsventil fra vores side.

- Hvis nu Sara slet ikke kan præstere mere eller stopper, så er det klart, så har hun ikke udtagelsen, og det samme gælder Jesper, men som udgangspunkt kan de være sikre på at komme med til OL næste år, siger DIF-direktøren.

Det er stadig uklart, hvornår OL skal afvikles i 2021, men afklaringen kommer indenfor tre uger. Det meddelte IOC fredag ifølge DIF.

arrow FAKTA: Disse danske atleter er klar til udskudt OL
27. marts 2020 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:46
arrow Datoer for udskudt OL kommer i løbet af tre uger
27. marts 2020 kl. 12:06 Opdateret: kl. 12:08
arrow Maja Alm overvejer karrierestop efter OL-udsættelse
27. marts 2020 kl. 11:11 Opdateret: kl. 11:12
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?