6. april 2020
Kevin Magnussen fik onsdag for første gang mulighed for at sidde bag rattet i den Haas-racer, der skal sikre holdet succes i 2020.
Kevin Magnussen fik onsdag for første gang mulighed for at sidde bag rattet i den Haas-racer, der skal sikre holdet succes i 2020.
Foto: Albert Gea/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konkurrenter starter test med mere fart end Magnussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konkurrenter starter test med mere fart end Magnussen

Kevin Magnussen tester i denne uge Haas-raceren i Barcelona sammen med de øvrige Formel 1-hold.

Opdateret 19. februar 2020 kl. 13:37
Sport - 19. februar 2020 kl. 13:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste konkurrenter havde mere fart og tilbagelagde også en længere distance.

Sådan er status for Kevin Magnussen (Haas) efter første halvdel af onsdagens Formel 1-test lidt uden for Barcelona.

Den 27-årige dansker tilbagelagde 55 omgange på den 4655 meter lange bane, hvilket ret beset er en hel del.

arrow Læs også: Magnussen tester ændringer i Haas-racer efter problem-år

Magnussen satte samtidig niendebedste tid af de ti kørere, der var i aktion på asfalten uden for den spanske storby.

Stort set samtlige ti hold havde tilsyneladende en gnidningsfri formiddag uden synderlige uheld, hvilket betød, at alle kørere fik tilbagelagt en masse kilometer.

Kun russiske Daniil Kvyat (Alpha Tauri) med 54 omgange kørte færre kilometer end danskeren. Max Verstappen (Red Bull) nåede flest omgange med 91.

På de første testdage er det typisk vigtigere for Formel 1-holdene at få kørt så mange kilometer som muligt, så de kan lære bilerne bedre at kende. Farten er ofte mindre vigtig.

Magnussens hurtigste omgang på 1 minut og 18,466 sekunder rakte til niendebedste tid - kun Daniil Kvyat kørte langsommere end danskeren.

Mercedes-køreren Valtteri Bottas satte hurtigste tid med 1 minut og 17,313 sekunder.

Magnussen skal efter frokost igen teste Haas-raceren. Torsdag er holdkammeraten Romain Grosjean bag rattet, inden de deles om køretiden på fredag. I næste uge er der yderligere tre testdage.

2020-sæsonen skydes i gang 15. marts i Melbourne i Australien.