13. april 2021
Kolding IF-spillerne har ikke haft meget at juble af i denne sæson.
Kolding IF-spillerne har ikke haft meget at juble af i denne sæson.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kolding køber ny cheftræner fri i 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding køber ny cheftræner fri i 2. division

Kristoffer Wichmann skifter fra HIK til Kolding IF, hvor cheftræneren har fået en lang kontrakt.

Opdateret 28. februar 2021 kl. 10:10
Sport - 28. februar 2021 kl. 09:57
Af Ritzau

Det bliver den tidligere professionelle fodboldspiller Kristoffer Wichmann, som bliver ny cheftræner i 1.-divisionsklubben Kolding IF.

Det skriver klubben på sin hjemmeside søndag formiddag, under et døgn efter at Morten Mølkjær blev fyret som cheftræner efter et hjemmebanenederlag til bundrivalen Skive.

Kristoffer Wichmann er købt fri af 2.-divisionsklubben HIK fra Hellerup, og han har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.

Koldings tekniske chef, Frederik Lund, påpeger, at klubben i 39-årige Wichmann får en rigtig vindertype.

- Vi byder velkommen til en ekstremt dygtig træner, der på kort tid har gjort sig bemærket som en stærk leder. Wichmann kendetegnes nemlig særligt ved sine store ledelsesmæssige kompetencer, hvor han skaber vilje, gejst og en stærk vindermentalitet ved dem omkring ham. Det glæder vi os til at gøre brug af i Kolding IF.

- Sammen med den øvrige stab har vi og Wichmann et stort og vigtigt forår foran os, men længden af aftalen viser, at det ikke er en her og nu-løsning, men en mand vi har stor tillid til på lang sigt, siger Frederik Lund.

Klubbens nye cheftræner fortæller, at han er blevet tiltrukket af at komme til en ambitiøs, men også realistisk klub.

Kolding ligger næstsidst i 1. division og har tabt tre kampe i træk. Klubben har et point op til Vendsyssel FF over nedrykningsstregen, og vendelboerne har spillet en kamp færre.

I 2013 blev Kristoffer Wichmann idømt karantæne for at have spillet på sit eget holds kampe. Det bliver betragtet som uetisk adfærd og er i strid med matchfixingreglementet.

Som aktiv repræsenterede han blandt andet Hvidovre, Køge, AB, Fremad Amager og FC Vestsjælland.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?