25. januar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knockoutede franskmænd rejser fra EM med storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knockoutede franskmænd rejser fra EM med storsejr

Frankrig vandt den ligegyldige EM-kamp over Bosnien-Hercegovina med 31-23.

Sport - 14. januar 2020 kl. 19:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det franske herrelandshold i håndbold fik reddet et minimum af ære tirsdag aften, da holdet vandt sin sidste gruppekamp ved EM inden hjemrejsen.

I løbet af anden halvleg af den på papiret ligegyldige kamp mod Bosnien-Hercegovina løb franskmændene stærkt på måltavlen og endte med at vinde 31-23. Ved pausen førte Nikola Karabatic og co. kun med et enkelt mål.

arrow Læs også: FAKTA: Dårligste danske EM-resultat i mange år truer

- Vi ville ikke tabe tre kampe i træk ved et stort mesterskab. Vi er ikke glade, men vi vandt i det mindste en kamp, siger Karabatic til TV2 Sport.

Storsejren ændrer dog ikke på, at Frankrig højst overraskende ikke går videre fra gruppe D til mellemrunden. De pladser har Norge og Portugal taget sig af. De to hold mødes i en gruppefinale senere tirsdag.

Frankrig er i øjeblikket ikke i besiddelse af en af de store titler, men nationen har de seneste 20 år vundet VM fem gange, EM tre gange og OL to gange.

I fremtiden må franskmændene muligvis klare sig uden Karabatic, for han overvejer sin landsholdsfremtid efter EM-fiaskoen, siger han til TV2 Sport.

- De sidste par dage har været nogle hårde dage, for når man er vant til at vinde og gå i semifinalen i stort set alle turneringer, så er man ikke forberedt på ikke at vinde.

- Det har været svært, men man skal være i stand til at overleve øjeblikke som dette. Og så må man se det i en større kontekst, hvor andre i verden har større problemer end os, siger Karabatic.

I gruppe B sikrede Østrig sig avancement til mellemrunden med maksimumpoint ved at besejre Nordmakedonien med 32-28.

Slovenien gjorde også rent bord. Holdet vandt sin sidste kamp i gruppe F med 29-25 over Schweiz.

arrow Magnus Landin forstærker håndboldlandsholdet i EM-gyser
15. januar 2020 kl. 09:06 Opdateret: kl. 09:08
arrow Lindberg sætter sin lid til islandske overmænd ved EM
15. januar 2020 kl. 08:15 Opdateret: kl. 08:16
arrow FAKTA: Danmark skal bruge hjælp for at komme videre
15. januar 2020 kl. 07:15 Opdateret: kl. 07:16