24. maj 2019
Liverpools brasilianske målmand, Alisson Becker, reddede i overtiden mod Napoli et forsøg fra polske Arkadiusz Milik. Dermed er Liverpool videre til ottendedelsfinalerne i Champions League med en 1-0-sejr.
Liverpools brasilianske målmand, Alisson Becker, reddede i overtiden mod Napoli et forsøg fra polske Arkadiusz Milik. Dermed er Liverpool videre til ottendedelsfinalerne i Champions League med en 1-0-sejr.
Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klopp om Alissons drømmeredning: Det var fantastisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klopp om Alissons drømmeredning: Det var fantastisk

Alissons mirakelredning i ekstratiden sikrede Liverpool en plads i ottendedelsfinalerne i Champions League.

Sport - 12. december 2018 kl. 02:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var rosende ord fra Liverpool-manager Jürgen Klopp til Alisson Becker, efter at den brasilianske målmand med en altafgørende redning i ekstratiden mod Napoli sikrede sit hold en plads i Champions Leagues knockoutfase.

I kampens ekstratid viste Alisson således, at han var alle de 65 millioner pund, som englænderne betalte for ham i sommer, værd.

Brasilianeren reddede en kæmpe Napoli-chance af indskiftede Arkadiusz Milik, som kunne have sendt Liverpool ud i mørket og italienerne videre.

- Målet, som Mo (Mohamed Salah, red.) scorede - sikke et mål, ubegribeligt. Men den redning, Ali (Alisson Becker, red.) lavede - den har jeg ingen ord for. Han var vores redningsmand i aften, siger Jürgen Klopp til britiske BT Sport.

Mohamed Salah scorede kampens eneste mål efter godt en halv time, da den egyptiske stjerne sneg sig forbi Napoli-forsvaret med en smart vending.

Derefter var den eneste tilbageværende forhindring målmand David Ospina, og han var ikke noget match for den målfarlige angriber, der fra en spids vinkel sparkede bolden gennem benene på colombianeren og gjorde det til 1-0.

Liverpool var tvunget til at vinde, mens Napoli kunne nøjes med en uafgjort. Italienerne ville endda kunne gå videre med et nederlag, hvis serbiske Røde Stjerne formåede at slå Paris Saint-Germain i den anden kamp i gruppen. Det skete dog ikke.

- Jeg er stadig fuld af adrenalin. Det var en fantastisk kamp. Drengene havde virkelig deres hjerter med, siger Jürgen Klopp.

Trods nederlaget er Napoli-manager Carlo Ancelotti stolt af sit holds præstation.

- Vi var meget tæt på, men vi fortryder intet. Det var det, jeg sagde til spillerne, siger han til BT Sport.

- Det ville have været fantastisk at avancere fra en virkelig svær gruppe, og mange mennesker troede ikke, at vi ville nå så langt.

Paris Saint-Germain vandt 4-1 over Røde Stjerne og går videre fra førstepladsen i gruppe C med 11 point.

Liverpool slutter med ni point. Det samme gør Napoli, men englænderne tager andenpladsen med en bedre indbyrdes statistik.