24. februar 2020
KIF Kolding skal i næste sæson sætte parader for en islandsk målmand. (Arkivfoto)
KIF Kolding skal i næste sæson sætte parader for en islandsk målmand. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KIF Kolding henter islandsk keepertalent til sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF Kolding henter islandsk keepertalent til sommer

Fra næste sæson skifter den islandske målvogter Ágúst Elí Björgvinsson til KIF Kolding.

Sport - 29. januar 2020 kl. 10:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den slumrende håndboldkæmpe KIF Kolding får til sommer tilgang af den islandske målvogter Ágúst Elí Björgvinsson, som skifter fra den svenske klub IK Sävehof.

Han har fået en toårig kontrakt med den jyske klub, skriver KIF Kolding på sin hjemmeside.

Björgvinsson skiftede til Sävehof i 2018, og den 24-årige målvogter kan allerede skrive Champions League-deltagelse og EM-slutrunde på sit cv.

- Jeg føler, at skiftet til den danske liga og KIF er det helt rigtige skridt for mig og min karriere samt min fortsatte udvikling, siger han til hjemmesiden.

Hos KIF regner direktør Christian Phillip med, at man har hentet en forstærkning, som fra start kan gøre en forskel.

- Med tilgangen af Ágúst får vi en ung keeper, der allerede har erfaring fra Champions League. Han har et stort udviklingspotentiale og præsterer allerede på et højt niveau, lyder det fra direktøren.

KIF Kolding er placeret på 12.-pladsen blandt de 14 hold i Primo Tours Ligaen, hvor der øjeblikkeligt er otte point op til den ottendeplads, som giver adgang til slutspillet.