16. oktober 2019
Jens Stage mener, at sejren over FC Lugano giver holdet noget selvtillid til de kommende kampe i Europa og Superligaen.
Jens Stage mener, at sejren over FC Lugano giver holdet noget selvtillid til de kommende kampe i Europa og Superligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens Stage efter EL-debut: Det var ikke champagnebold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Stage efter EL-debut: Det var ikke champagnebold

Det var en solid præstation fra FCK i sejren over FC Lugano torsdag, men champagnebolden udeblev, mener Stage.

Sport - 19. september 2019 kl. 22:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var ikke champagne bold, men det var solidt.

De ord bruger FC København-spilleren Jens Stage til at beskrive 1-0 sejren over schweiziske FC Lugano torsdag aften.

Ud over et annulleret mål var schweizerne ikke den store trussel, men det manglende mål, der kunne have slået sømmet i kisten, udeblev i Parken.

- Jeg ved ikke, om jeg havde nerver på, men jeg stolede på drengene. Vi har lukket fodboldkampe før, men jeg synes, tiden gik langsomt til sidst, siger Jens Stage efter sejren over Lugano.

Midtbanespilleren kunne også efter kampen skrive Europa League-gruppespil på sit CV. Selv om spillet på banen ikke var prangende, så tankede både Jens Stage og holdet selvtillid efter tre point på kontoen.

- Det var en fantastisk oplevelse. Det var stort, og der var fantastisk opbakning fra tilskuerne. Jeg har drømt om at spille europæisk gruppespil, fortæller Jens Stage.

Næste opgave for den tidligere AGF'er og holdet bliver på hjemmebane mod Superligaens dukse fra FC Midtjylland i weekenden.

Midtbaneslideren vurderer, at midtjyderne kommer med stor power, og FCK'erne skal forsøge at matche intensiteten samt vise, at Parken er deres hjemmebane.

Han er samtidig glad for sin rolle i FCK, hvor han primært har fået lov til at spille sin favoritposition på den centrale midtbane, siden han skiftede i sommer fra AGF.

Det har været med til at udvikle ham, selv om der stadig er ting, han kan forbedre.

- Jeg skal nok blive bedre i de små rum, og der forsøger jeg at lære lidt af Rasmus Falk. Til træning bliver jeg udfordret i forhold til det, jeg skal blive bedre til. Så kan det godt være, at jeg ser lidt dum ud en gang imellem, siger han.

Michael Santos blev helten for FCK, da han på et hovedstød i starten af anden halvleg scorede aftenens enlige mål.