15. maj 2021
Japanske Hideki Matsuyama fejrer sin US Masters-sejr efter at have fået den ikoniske grønne jakke på af sidste års vinder, amerikanske Dustin Johnson.
Japanske Hideki Matsuyama fejrer sin US Masters-sejr efter at have fået den ikoniske grønne jakke på af sidste års vinder, amerikanske Dustin Johnson.
Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Japaner tager historisk sejr ved US Masters

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Japaner tager historisk sejr ved US Masters

29-årige Hideki Matsuyama fra Japan har som den første asiat nogensinde vundet majorturneringen US Masters.

Sport - 12. april 2021 kl. 01:19
Af Ritzau

Golfspilleren Hideki Matsuyama har søndag skrevet historie ved at vinde US Masters som den første mand fra et asiatisk land.

Det er samtidig den 29-årige japaners første major-sejr.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Matsuyama indledte finalerunden med en føring på fire slag, og selv om han søndag gik de 18 huller i et slag over par, så var det nok til at sikre ham den samlede sejr i ti slag under par for hele turneringen.

- Jeg er virkelig glad, siger Hideki Matsuyama med hjælp fra en oversætter ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Forhåbentligt bliver jeg en pioner inden for dette, så mange andre japanere vil følge efter. Jeg er glad for at kunne åbne sluserne, så mange andre kan følge efter mig.

Hideki Matsuyama er den første mandlige japaner til at vinde en af de fire majorturneringer.

Den eneste anden asiat, der har vundet en af de fire majors, er sydkoreaneren Yang Yong-eun. Han vandt PGA Championship i 2009.

Hideki Matsuyama vandt søndag på Augusta National Golf Club i den amerikanske delstat Georgia ét slag foran den 24-årige amerikaner Will Zalatoris.

Den unge amerikaner, der ikke en gang er fuldtidsmedlem af PGA Touren endnu, sluttede således på andenpladsen i samlet ni slag under par.

De to amerikanere Xander Schauffele og Jordan Spieth sluttede på en delt tredjeplads. Spieth vandt US Masters i 2015.

Hideki Matsuyamas sejr kommer, ti år efter at han første gang konkurrerede i den prestigefyldte turnering.

Før søndagens sejr var hans bedste placering ved US Masters en delt femteplads i 2015, mens hans bedste placering i en majorturnering var en andenplads ved US Open i 2017.

I US Masters spilles om en samlet præmiepulje på omkring 72 millioner kroner.

Vinderen får knap 13 millioner kroner sammen med turneringens ikoniske grønne jakke.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?