19. juli 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ion Izagirre sikrer nok en Astana-triumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ion Izagirre sikrer nok en Astana-triumf

Spanske Ion Izagirre tog sejren på sidste etape af Paris-Nice, som samlet blev vundet af Egan Bernal.

Sport - 17. marts 2019 kl. 16:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev til endnu en Astana-sejr i en indtil videre succesrig sæson, da Ion Izagirre kørte alene til mål på 8. og sidste etape af Paris-Nice.

Izagirre stak af fra et større udbrud, hvor også Nairo Quintana sad i forsøget på at snuppe den samlede sejr fra landsmanden Egan Bernal.

Det lykkedes dog ikke, og Bernal tog den samlede sejr.

Den kuperede etape over blot 110 kilometer lagde op til væddeløb fra start, og sådan blev det også.

Angrebslysten var stor fra kilometer nul, hvor et udbrud med flere stærke navne som Bob Jungels og Ilnur Zakarin kom afsted.

Det satte fart på feltet, hvor Sky kørte godt og kontrollerende, men blev udfordret af et offensivt kørende Movistar-hold med en ærgerrig Nairo Quintana i offensiven.

Feltet var hurtigt reduceret voldsomt, og selv om Sky satte et fint tempo, angreb Quintana.

Han fik samlet sig forrest med et større udbrud, der nåede op på næsten et minuts forspring til Bernal i den gule trøje.

Det blev en intens kamp mellem Quintana i front af udbruddet, og det jagtende Sky-mandskab, mens Izagirre stak af i front og kørte alene til mål.