23. september 2021
Marcus Ingvartsen (i midten) var med i den seneste landsholdssamling, men kom ikke på banen i de tre kampe.
Marcus Ingvartsen (i midten) var med i den seneste landsholdssamling, men kom ikke på banen i de tre kampe.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingvartsen jagter sin landsholdsdrøm hos dansk træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingvartsen jagter sin landsholdsdrøm hos dansk træner

Klubskiftet til Bo Svenssons Mainz skal hjælpe Marcus Ingvartsen til en fast position som angriber.

Sport - 15. september 2021 kl. 18:01
Af Ritzau

Det var ønsket om at spille angriber, der for to uger siden fik Marcus Ingvartsen til at skifte fra Union Berlin til Mainz i Bundesligaen.

Den tidligere superligatopscorer håber at komme nærmere spilletid på det danske landshold, hvis han optræder som angriber i den stærke tyske liga.

I sin hidtidige klub, Union Berlin, havde han som oftest en rolle på midtbanen.

- Jeg havde to virkelig gode år hos Union og fik masser af spilletid, men jeg vil spille angriber igen, siger Ingvartsen til Kicker.

Lørdag gav den danske træner Bo Svensson ham debut for Mainz. Og Ingvartsen kvitterede med at sende bolden i nettet til 2-0 mod Hoffenheim, umiddelbart efter at han var kommet på banen.

Da viste den 25-årige offensivspiller noget af den målfarlighed, der i 2017 gjorde ham til topscorer i den danske Superliga med 23 fuldtræffere for FC Nordsjælland.

- Også landstræneren ser mig som angriber. Jeg spillede i FC Nordsjælland under ham, og han kender mine kvaliteter, siger Ingvartsen.

Han var med landsholdet i den seneste samling, men kom ikke på banen i de tre kampe mod Skotland, Færøerne og Israel.

Dermed er han fortsat kun noteret for den landskamp, han fik i marts mod Moldova. Her scorede han et af målene, da Moldova blev slået 8-0.

Foreløbig har Mainz lejet Ingvartsen i resten af denne sæson. Klubben har dog forpligtet sig til at købe danskeren, hvis klubben undgår nedrykning fra den bedste række.

Stemmer du til kommunalvalget i år?