12. november 2018
Nicole Broch Larsen har fire professionelle sejre på cv'et. Det blev ikke til en femte søndag i Indien.
Nicole Broch Larsen har fire professionelle sejre på cv'et. Det blev ikke til en femte søndag i Indien.
Foto: Gregory Shamus/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indisk sejr glider ud af dansk golfspillers hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indisk sejr glider ud af dansk golfspillers hænder

Nicole Broch Larsen var en overgang tæt på sejr i en indisk golfturnering, men søndag var andre skarpere.

Sport - 21. oktober 2018 kl. 12:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Golfspilleren Nicole Broch Larsen var med i toppen, da finalen af Ladies European Tour-turneringen Hero Women's Indian Open skulle afgøres.

Men to bogeys og en dobbelt bogey i sidste runde blev udslagsgivende for danskeren, som sluttede søndagen et slag under par.

Samlet endte danskeren fem slag under par slag, hvilket var to slag ringere end walisiske Becky Morgan, som løb med sejren i det nordlige Indien.

Nicole Broch Larsen blev toer og delte andenpladsen med tre andre spillere.

Turneringen har været lidt af en rutsjetur for Nicole Broch Larsen, der har vundet fire professionelle golfturneringer.

I turneringens spæde fase kæmpede den danske golfspiller med feber og næseblod.

Men i lørdagens næstsidste runde spillede hun sig helt op på en delt førsteplads og gik optimistisk ind til finalerunden.

Men spillet fungerede ikke optimalt søndag. Larsen indledte med en bogey på andet hul, og først på niende hul var der noget at juble over, da hun lavede en eagle.

Derpå fulgte en birdie, men en bogey og en dobbelt bogey på hul 12 og 13 punkterede danskerens håb om at vinde turneringen.

På 18. og sidste hul lykkedes det dog Larsen at kravle op på en delt andenplads med endnu en eagle.

Nicole Broch Larsen kunne være blevet den anden danske vinder af turneringen.

I 2015 strøg Emily Kristine Pedersen til tops i den indiske turnering.