25. oktober 2020
IOC-præsident Thomas Bach bekræfter, at sommer-OL for første gang nogensinde bliver udsat. Det skyldes udbruddet af coronavirus.
IOC-præsident Thomas Bach bekræfter, at sommer-OL for første gang nogensinde bliver udsat. Det skyldes udbruddet af coronavirus.
Foto: Denis Balibouse/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: IOC bekræfter OL-udsættelse til 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

IOC bekræfter OL-udsættelse til 2021

Sommer-OL bliver afholdt efter 2020 og senest i sommeren 2021, bekræfter IOC's præsident, Thomas Bach.

Sport - 24. marts 2020 kl. 13:57
Af Ritzau

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, bekræfter på IOC's hjemmeside, at han er blevet enig med Japans premierminister, Shinzo Abe, om at udskyde sommer-OL til 2021.

Mere specifikt er de blevet enige om, at OL tidligst afholdes på et tidspunkt i 2021, men ikke senere end sommeren 2021.

Det skyldes udbruddet af coronavirus, som hærger store dele af verden netop nu.

Thomas Bach havde tirsdag over middag dansk tid et telefonmøde med Japans premierminister Shinzo Abe, som bad om at få OL udsat.

På telefonmødet deltog også præsidenten for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, Mori Yoshiro, Japans OL-minister, Hashimoto Seiki, Tokyos guvernør, Koike Yuriko, formanden for IOC's koordinationsudvalg, John Coates, IOC-generaldirektør Christophe De Kepper og IOC's OL-direktør, Christophe Dubi.

- Jeg fremsatte forslaget om at udskyde OL i cirka et år, og præsident Bach responderede med 100 procent opbakning, lød det efter mødet fra Shinzo Abe ifølge AFP.

Nu har IOC selv bekræftet aftalen. I fælles en pressemeddelelse fra IOC og arrangørkomitéen bag OL i Tokyo, lyder det:

- Med de nuværende omstændigheder og baseret på den seneste information fra WHO i dag, har IOC's præsident (Bach, red.) og Japans premierminister konkluderet, at legene i Tokyo er nødt til at blive udsat til en dato efter 2020 - men ikke senere end sommeren 2021, står der.

Også de paralympiske lege er udsat til en endnu ukendt dato i 2021.

Udsættelsen kommer efter et øget og massivt pres fra både nationale forbund og atleter for at få udsat OL. Dels fordi hele verden formentlig ikke er kommet sig over coronavirus denne sommer, og dels fordi forskellige restriktioner i diverse lande giver ulige vilkår for atleterne i forhold til deres OL-forberedelser.

Udsættelsen efterlader også spørgsmålet om, hvad man vil gøre i forhold til de OL-kvalifikationer, som er blevet afviklet, dem som er blevet aflyst, og dem som endnu resterer.

Den del er der dog ikke taget stilling til endnu, fortæller præsidenten for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, Mori Yoshiro, ifølge Reuters:

- Jeg kan ikke sige, hvordan kvalifikationsprocessen vil blive ændret lige nu, siger Mori Yoshiro.

arrow Læs også: Det kan måske vendes til en fordel
arrow En fantastisk beslutning - trods alt
25. marts 2020 kl. 13:46 Opdateret: kl. 12:02
arrow Verdensmester roser beslutning
25. marts 2020 kl. 12:02 Opdateret: kl. 12:02
arrow OVERBLIK: Det siger udlandet om OL-udskydelse
24. marts 2020 kl. 16:22 Opdateret: kl. 16:24
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?