20. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hollywood-stjerne hylder Wozniackis mentale styrke efter drama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollywood-stjerne hylder Wozniackis mentale styrke efter drama

Den amerikanske skuespiller Will Ferrell er imponeret over det danske tennis-es efter onsdagens comeback-sejr.

Sport - 18. januar 2018 kl. 03:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske skuespiller og komiker Will Ferrell er i disse dage blandt tilskuerne ved årets første grand slam-turnering, Australian Open, i Melbourne.

Og en af de kampe, der har gjort størst indtryk på ham, var onsdagens drama mellem danske Caroline Wozniacki og kroatiske Jana Fett.

arrow Læs også: Wozniackis onde ånd fra 2017 er færdig i Australian Open

Her lykkedes det den andenseedede dansker at grave sig ud af store problemer, da hun overlevede to matchbolde ved stillingen 1-5 og 15-40 i tredje sæt.

- Wozniacki-kampen var den perfekte metafor for, hvor hårdt mentalt tennis er, og det var en fantastisk kamp, siger Will Ferrell om onsdagens drama på Rod Laver Arena.

Spørgsmål: Wozniacki er her som topseedet i år. Hvordan vurderer du hendes chancer for at gå hele vejen?

- Hun er ikke topseedet, men godt forsøgt, siger Will Ferrell til Ritzaus udsendte medarbejder torsdag formiddag australsk tid.

Spørgsmål: Men hun er finaleseedet. Hvordan vurderer du hendes chancer efter at have været i store problemer onsdag.

- Jeg synes, kampen viser den mentale side af spillet. Caroline formåede at udnytte sin erfaring. Det er sjovt at se, når mindre erfarne spillere er foran 5-1, og presset er på dem, siger Will Ferrell.

Den 50-årige skuespiller er blandt andet kendt for kultfilmene "Anchorman" og "Talladega Nights". Derudover er han også stor tennisentusiast og ofte til stede ved grand slam-turneringer.

Og han er imponeret over Caroline Wozniackis sejrsvilje, da det så allermest sort ud i onsdagens kamp.

- Man kunne se, at Caroline bare tænkte, at "jeg skal bare have et par mere. Ingen forventer, at jeg vinder kampen på dette tidspunkt", siger Will Ferrell.

- På et tidspunkt vendte jeg mig mod min kone og sagde, at hvis hun bare kom på 3-5, så tror jeg, hun vinder, tilføjer Ferrell.

Den amerikanske komiker peger på schweizeren Roger Federer som favorit til at gå hele vejen i Australian Open på herresiden.

Han vurderer dog, at feltet er åbent både på herre- og kvindesiden.

- Det er svært ikke at sætte sine penge på Federer. Men det spændende i øjeblikket er, at det aldrig har været mere åbent - hverken på kvindesiden eller herresiden, siger Will Ferrell.

arrow Wozniacki afbryder træning halvvejs i Melbournes hede
18. januar 2018 kl. 02:28 Opdateret: kl. 02:30