15. december 2019
Holger Rune vandt lørdagens finale i Milano med klare cifre. (arkivfoto)
Holger Rune vandt lørdagens finale i Milano med klare cifre. (arkivfoto)
Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holger Rune vinder invitationsturnering i Milano

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holger Rune vinder invitationsturnering i Milano

16-årige Rune triumferede lørdag ved invitationsturneringen Red Bull Next Gen Open i Milano.

Sport - 09. november 2019 kl. 21:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske tenniskomet Holger Rune leverede lørdag endnu et resultat, der lover godt for hans fremtid.

16-årige Rune strøg således helt til tops ved invitationsturneringen Red Bull Next Gen Open.

Turneringen spilles i Milano i forbindelse med Next Gen ATP Finals.

Den spilles efter et specielt pointformat, og Rune endte med at vinde lørdagens finale med 4-1, 4-1, 4-2 over italieneren Enrico Dalla Valle.

Dalla Valle, der rangerer som nummer 430 på herrernes verdensrangliste, havde ellers slået Rune i gruppespillet tidligere på ugen, men i finalen kunne den 21-årige ikke hamle op med danskeren.

Holger Rune har haft et forrygende 2019, hvor han sluttede af som juniorspiller ved at vinde sæsonfinalen og sætte sig på verdensranglistens førsteplads.

Tidligere på året vandt han også French Open for juniorer.

Nu er planen at satse fuldt ud på karrieren som seniorspiller. Han ligger foreløbigt nummer 1008 på verdensranglisten.