30. oktober 2020
Holger Rune ligger nu nummer 576 på verdensranglisten.
Holger Rune ligger nu nummer 576 på verdensranglisten.
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holger Rune tager stort skridt frem på verdensrangliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holger Rune tager stort skridt frem på verdensrangliste

17-årige Holger Rune springer 150 pladser frem, så han nu er nummer 576 på verdensranglisten.

Sport - 28. september 2020 kl. 07:57
Af Ritzau

Godt nok tabte tennisspilleren Holger Rune søndag finalen i ITF-turneringen i spanske Melilla, men det ændrer ikke ved, at han i den seneste periode har samlet point til et stort skridt frem på verdensranglisten.

Mandag blev listen opdateret, og den 17-årige Rune avancerede hele 150 pladser, så han nu ligger nummer 576.

Rune har været inde i en stærk periode de seneste uger. I forrige uge strøg han helt til tops i ITF-turneringen i schweiziske Klosters, og i Melilla var han tæt på at kopiere bedriften, men tabte dog finalen 6-3, 0-6, 1-6 til Timofey Skatov fra Kasakhstan.

Danskeren lagde ellers fremragende ud. Han indledte med et servegennembrud og vandt sikkert første sæt mod den to år ældre finalemodstander, der rangerer som nummer 472 i verden, men Skatov slog overbevisende tilbage.

Rune er i gang med sin første sæson på ATP Tour, og ved indgangen til denne var hans mål at bryde igennem til top-400 i løbet af første halvdel af 2020. Men coronapandemien satte en stopper for alle turneringer tilbage i marts og gjorde målet utopisk.

I august kom der så gang i herrernes turneringer, og nu er Rune ved at nærme sig målet, så han kan få adgang til Challenger-turneringer, der er det næsthøjeste niveau.

For tiden deltager han i ITF-turneringer på tredjehøjeste niveau.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?