16. september 2019
Uli Hoeness' tid som Bayern München-præsident synger på sidste vers.
Uli Hoeness' tid som Bayern München-præsident synger på sidste vers.
Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hoeness stopper som præsident i Bayern München

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hoeness stopper som præsident i Bayern München

Bayern Münchens præsident siden 2009, Uli Hoeness, stiller ikke op til genvalg senere på året, skriver Bild.

Sport - 19. august 2019 kl. 15:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den mangeårige fodboldpræsident i Bayern München Uli Hoeness bekræfter, at han træder tilbage fra posten og ikke stiller op til genvalg i november.

Det siger han til den tyske avis Bild i forbindelse med en golfturnering.

Den 67-årige Hoeness fortæller, at han bliver siddende i storklubbens bestyrelse, "men vil give afkald på formandskabet, når den tid kommer".

Siden Hoeness i 1979 fik stor indflydelse i klubbens ledelse efter en lang periode som aktiv spiller i klubben, har Bayern haft enorm succes med 24 tyske mesterskaber og 14 pokaltitler.

Desuden er det blevet til Champions League-titler i 2001 og 2013.

Hoeness blev i første omgang general manager i 1979, og i 2009 blev han forfremmet til klubpræsident. Fra 2014 til 2016 afsonede han dog en fængselsstraf for skatteunddragelse.

Den tidligere Adidas-chef Herbert Hainer, der nu er Hoeness' stedfortræder i bestyrelsen, regnes af mange som favorit til at overtage præsidentposten efter valget senere i 2019.