16. juli 2020
Edgar Babayan (til venstre) og Mads Hvilsom (i midten) stod for Hobros mål søndag.
Edgar Babayan (til venstre) og Mads Hvilsom (i midten) stod for Hobros mål søndag.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hobro-målscorere vil møde Lyngby i nedrykningsplayoff

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hobro-målscorere vil møde Lyngby i nedrykningsplayoff

Søndagens Hobro-målscorere, Mads Hvilsom og Edgar Babayan, vil foretrække at møde Lyngby i nedrykningsplayoff.

Sport - 28. juni 2020 kl. 19:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både tilbagevendte Mads Hvilsom og armenske Edgar Babayan nævner efter Hobros sejr på 2-1 over Esbjerg, hvor begge spillere scorede, at holdet helst ser sig i nedrykningsplayoff mod Lyngby.

Hobro er nemlig efter sejren sikker på at skulle spille de to playoffkampe om at undgå at skulle ud i yderligere en playoffrunde om pladsen i den bedste liga.

Som det ser ud lige nu, bliver det sandsynligvis Sønderjyske eller Lyngby, som Hobro skal møde, og selv om Hvilsom synes, det kunne være sjovt at møde sin gamle klub fra Haderslev, vil han foretrække, hvis Hobro skal kæmpe mod Lyngby.

- Min gamle klub Sønderjyske kunne jo være rigtig sjov at skulle spille mod, men jeg håber nu, at vi skal spille mod Lyngby.

- Det gør jeg, fordi jeg har et bånd til Sønderjyske, og jeg føler, at Lyngby står meget godt til os lige nu, siger målscoreren.

Søndagens anden målscorer for Hobro, Edgar Babayan, erklærer sig enig, men holder også fat i, at det uanset hvad bliver svært.

- Hvis du spørger mig personligt, føler jeg, at vi har bedre fat i Lyngby end Sønderjyske.

- Der er dog ingen tvivl om, at det bliver svært for os uanset hvad, og vi skal være klar på, at det bliver med en masse fight, og det bliver rigtig svære kampe, siger matchvinderen.

De to spilleres cheftræner, Peter Sørensen, er dog af en lidt anden holdning, da han hverken vil erklære sig interesseret i at møde det ene eller det andet hold.

- Det kommer jeg ikke til at give et svar på, da jeg ikke bruger energi på det, jeg ikke kan påvirke, siger Sørensen efter sit holds sejr.

Helt sikkert er det dog, at Hobro inden de afgørende playoffkampe skal møde henholdsvis Randers og Horsens i to kampe, der ikke får den store betydning for nordjyderne.

Den manglende betydning får dog ikke Peter Sørensen til at slække på ambitionerne for de to kampe.

- Der er ikke noget, der er gratis her i verden, og vi skal være lige så forberedte til de to kampe, som vi har været til alle andre, fastslår Sørensen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?