11. august 2020
En halv ironman består af 1,9 kilometer svømning og 90 kilometer cykling, ligesom man skal løbe et halvmaraton på 21,1 kilometer. (Arkivfoto)
En halv ironman består af 1,9 kilometer svømning og 90 kilometer cykling, ligesom man skal løbe et halvmaraton på 21,1 kilometer. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør udskyder EM i halv ironman til 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør udskyder EM i halv ironman til 2021

Arrangørerne af EM i halv ironman i Helsingør udskød først stævnet, men opgiver nu at afholde det i år.

Opdateret 14. juli 2020 kl. 16:47
Helsingør - 14. juli 2020 kl. 15:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver alligevel ikke afholdt EM i halv ironman i Helsingør i 2020.

Stævnet var først sat til 21. juni, men blev på grund af coronapandemien rykket til 6. september. Nu opgiver arrangørerne altså at afholde det i år.

Det skriver Ironman Group Denmark i en pressemeddelelse.

Årsagen er - ligesom ved den første udskydelse - coronapandemien og de restriktioner, den har medført. Ironman 70.3 European Championship Elsinore, som er EM's officielle navn, løber nu af stablen 27. juni 2021.

- Ironman 70.3 European Championship Elsinore er en kæmpe begivenhed, der kan noget særligt, siger borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær i pressemeddelelsen.

- Vi havde set frem til en folkefest i Helsingør Kommune til september, men deltagernes og tilskuernes sikkerhed kommer naturligvis først. Vi må se fremad og forventer at kunne byde velkommen til et stort Ironman 70.3 European Championship Elsinore i 2021 - selvfølgelig tilpasset Covid-19 situationen.

En halv ironman består af 1,9 kilometer svømning og 90 kilometer cykling, ligesom man skal løbe et halvmaraton på 21,1 kilometer.

Det er fjerde gang i træk, at EM afholdes i Helsingør.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?