13. november 2019
Andreas Cornelius har spillet 23 landskampe og lavet fire mål på landsholdet inden opgøret mod Schweiz.
Andreas Cornelius har spillet 23 landskampe og lavet fire mål på landsholdet inden opgøret mod Schweiz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hareide satser på fysisk stærke angribere mod Schweiz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hareide satser på fysisk stærke angribere mod Schweiz

Andreas Cornelius spiller lørdag sin første landskamp siden november sidste år. Han starter inde mod Schweiz.

Sport - 12. oktober 2019 kl. 16:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landstræner Åge Hareide satser på fysik og luftstyrke, når det danske fodboldlandshold lørdag spiller mod Schweiz i en nøglekamp i EM-kvalifikationen.

I front har Hareide nemlig valgt at starte med 193 centimeter høje og fysisk stærke Andreas Cornelius. Han skal udgøre angrebstrioen sammen med ligeledes fysisk stærk Yussuf Poulsen og rapfodede Martin Braithwaite.

Hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) er Cornelius placeret som højre angriber, mens Yussuf Poulsen er placeret i midten. Det er dog sandsynligt, at Poulsen skal spille på sin vante plads til højre.

Cornelius har ikke spillet en landskamp siden Nations League-opgøret mod Irland i november sidste år i Aarhus.

Tilvalget af Parma-angriberen er samtidig også en våd klud i hovedet på Kasper Dolberg og Christian Gytkjær, der fik hver sin startplads i angrebet, da Danmark i september bankede Gibraltar 6-0 og spillede 0-0 i Georgien. Lørdag starter begge på bænken.

På midten har playmakeren Lasse Schöne vundet duellen over Pierre-Emile Højbjerg, og Schöne starter på midten sammen med Thomas Delaney og Christian Eriksen.

Danmarks holdopstilling ser ud som følger (4-3-3):

Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen, Jens Stryger Larsen - Lasse Schöne, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Andreas Cornelius, Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite.

Schweizerne stiller op i en 3-5-2-opstilling, men med wingbacks der til daglig spiller backs, så det hurtigt kan blive en 5-3-2-formation. Schweizerne må se bort fra Liverpool-kraftværket Xherdan Shaqiri, der er skadet.

Landstræner Vladimir Petkovic har valgt følgende 11 spillere:

Yann Sommer - Nico Elvedi, Fabian Schär, Manuel Akanji - Stephan Lichtsteiner, Denis Zakaria, Admir Mehmedi, Granit Xhaka, Ricardo Rodriguez - Breel Embolo, Haris Seferovic.

Intet kan afgøres i lørdagens kamp, men en sejr til et af holdene vil være et stort skridt mod EM, mens næste års slutrunde vil være noget længere væk for det tabende hold.

Opgøret begynder klokken 18 i Telia Parken, der er udsolgt.