20. september 2018
Pernille Harder blev i slutningen af august kåret som Årets Spiller i Europa af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Pernille Harder blev i slutningen af august kåret som Årets Spiller i Europa af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Foto: Sergei Supinsky/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Harder sender Wolfsburg på sejrskurs i Champions League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harder sender Wolfsburg på sejrskurs i Champions League

Den danske landsholdsspiller blev matchvinder, da Wolfsburg onsdag slog islandske Þór/KA i Champions League.

Sport - 12. september 2018 kl. 21:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pernille Harder blev den store helt, da Wolfsburg onsdag mødte islandske Þór/KA i 16.-delsfinalerne i kvindernes Champions League.

Den danske landsholdsspiller stod for kampens eneste mål, da tyskerne vandt 1-0 i den første af to kampe.

Danskerens mål faldt efter en halv times spil.

De to danske klubber Fortuna Hjørring og Brøndby indledte også Champions League onsdag.

Fortuna Hjørring måtte dog rejse fra italienske Firenze med et 0-2-nederlag til Fiorentina. Nordjyderne har derfor et svært udgangspunkt, når de to klubber mødes igen i returopgøret 26. september.

Lidt bedre gik det for Brøndby, der spillede 2-2 med Juventus. Dermed skal italienerne score mindst én gang, når der 26. september spilles returopgør i Brøndby.

Danskerne kom bagud 0-1 kort før pausen, men fik i anden halvleg vendt det til 2-1, inden italienerne med små ti minutter tilbage af kampen udlignede.

Nicoline Sørensen og Mille Gejl stod for Brøndbys mål.

Der var også danskermål, da Paris Saint-Germain mødte østrigske St. Polten i den europæiske turnering. Her gjorde Signe Bruun det til 1-0 efter kun fire minutter i franskmændenes 4-1-triumf.

Johanna Rasmussen kom også på måltavlen en enkelt gang for svenske Linköping, der slog ukrainske Zhytlobud 6-1.