22. oktober 2018
HB Køge - her i en pokalkamp mod Vendsyssel - er stadig ubesejret på hjemmebane i denne sæson.
HB Køge - her i en pokalkamp mod Vendsyssel - er stadig ubesejret på hjemmebane i denne sæson.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge misser chance for at slå stort hul i toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge misser chance for at slå stort hul i toppen

HB Køge førte med 2-0 på hjemmebane, men måtte nøjes med 2-2 mod FC Helsingør i 1. division.

Sport - 23. september 2018 kl. 15:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge ligger fortsat i spidsen for 1. division i fodbold, men søndag eftermiddag forpassede sydsjællænderne en god mulighed for at lægge stor afstand til de nærmeste i toppen.

Holdet førte på hjemmebane med 2-0 efter en times spil, men måtte alligevel tage til takke med 2-2 mod superliganedrykkeren FC Helsingør.

arrow Læs også: Billeder: FC Roskilde-Hvidovre 3-0

Dermed kom HB Køge på 22 point for ti kampe, mens Viborg på andenpladsen har 19 point efter 3-3 på udebane mod Thisted.

Martin Koch blev dobbelt målscorer for HB Køge i kampens første del. Efter blot fem minutter fik han en servering, som han headede ind i den fjerneste side af målet til 1-0.

Efter 19 minutter blev han spillet fri i venstre side af feltet og overlistede igen keeper Mikkel Bruhn.

Kampen fik dog nyt liv efter en times spil, da den tidligere Inter-spiller Patrick Olsen fra kanten af feltet hamrede bolden resolut ind til 1-2 via den ene opstander.

Seks minutter før tid kom udligningen til 2-2, da Douglas Starnley Ferreira sikkert udnyttede et straffespark.

Udeholdet havde også en fin chance for at score sejrsmålet, men det blev ved 2-2.

Endnu mere dramatik fandt sted i føromtalte kamp i Thisted, hvor hjemmeholdet i tillægstiden kom på 3-2 ved Casper Olesen, men Christian Sivebæk nåede at udligne til 3-3 for Viborg.

Ellers bød søndagen på lutter hjemmesejre i den næstbedste række. Fredericia kom på tredjepladsen med 17 point i kraft af sejren på 2-0 hjemme over Lyngby.

Også Næstved har 17 point efter hjemmesejren på 2-1 over Fremad Amager, der ligger under stregen med ni point.

FC Roskilde, der ligger sidst, fordoblede sin samlede pointhøst til seks med sejren på 3-0 over Hvidovre. Endelig avancerede Silkeborg til femtepladsen med 16 point ved at besejre Nykøbing FC med 3-1.

arrow FC Helsingør fra 0-2 til 2-2 mod HB Køge
23. september 2018 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:12