17. juni 2021
Fodboldkvinderne fra HB Køge er gået fra at være oprykker til at vinde det danske mesterskab.
Fodboldkvinderne fra HB Køge er gået fra at være oprykker til at vinde det danske mesterskab.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge bryder 19 års dominans og sikrer DM-guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge bryder 19 års dominans og sikrer DM-guld

Oprykkerne fra HB Køge vinder klubbens første mesterskab i kvindeligaen efter en 3-1-sejr over Brøndby IF.

Sport - 05. juni 2021 kl. 15:51
Af Ritzau

HB Køge kan for første gang i klubbens historie kalde sig dansk mester i kvindefodbold.

Oprykkerne besejrede på hjemmebane Brøndby IF med 3-1 i sidste spillerunde i Gjensidige Kvindeligaen, hvor Brøndby inden kampen var eneste hold, der kunne nå at indhente HB Køge.

Dermed bryder HB Køge en 19 år lang dominans i kvindeligaen, hvor Brøndby IF og Fortuna Hjørring siden 2002 har vundet samtlige danske mesterskaber.

Siden 2013 har de to dominerende hold skiftedes til at vinde. Brøndby har 12 mesterskabstrofæer i samlingen.

De forsvarende mestre fra Fortuna Hjørring fik en gevaldig lussing lørdag, da holdet tabte med 0-5 til FC Nordsjælland, og nordjyderne slutter som nummer tre i ligaen med 15 point op til HB Køge.

Brøndby skulle bruge en sejr i sidste spillerunde, hvis holdet ville overhale HB Køge i tabellen til sidst.

Men det var HB Køge, der fik kampens første store mulighed for at komme i front.

Efter blot fem minutter pegede dommeren på straffesparkspletten i Brøndby-feltet, men HB Køge-anfører Maria Uhre Nielsen brændte forsøget.

Det bragte dog ikke førerholdet ud af kurs, og efter 19 minutter kunne ireren Kyra Carusa udbygge sin topscorertitel i ligaen med sit 18. sæsonmål, der også sendte HB Køge på mesterskabskurs.

Knap ti minutter senere fordoblede Cecilie Buchberg føringen, da hun sendte et hårdt spark afsted fra kanten af feltet, som fløj ind bag Naja Bahrenscheer i Brøndby-målet.

Det var ikke en køn fodboldkamp, men HB Køge-spillerne var effektive og forsvarede sig godt.

I anden halvleg blev det meste spænding derfor også fjernet fra kampen, da Buchberg med sit andet mål sendte HB Køge på 3-0.

Nanna Christiansen reducerede for Brøndby på straffespark i kampens overtid.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?