24. februar 2020
Josep Guardiola fyldte lørdag 49 år, men dagen gik ikke helt som håbet, da Manchester City måtte nøjes med 2-2 mod Crystal Palace.
Josep Guardiola fyldte lørdag 49 år, men dagen gik ikke helt som håbet, da Manchester City måtte nøjes med 2-2 mod Crystal Palace.
Foto: Phil Noble/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guardiola får fødselsdag spoleret i City-nedtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guardiola får fødselsdag spoleret i City-nedtur

Sergio Agüero scorede to gange i slutfasen for Manchester City, der alligevel smed sejren mod Crystal Palace.

Sport - 18. januar 2020 kl. 18:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Manchester City tabte lørdag endnu et skridt i jagten på Liverpool i toppen af Premier League.

På hjemmebane måtte manager Josep Guardiolas City-stjerner nøjes med 2-2 mod Crystal Palace.

Kampen eksploderede i slutfasen med tre scoringer, og alt tydede på, at Citys Sergio Agüero skulle blive den store helt med to scoringer til 1-1 og 2-1. Men det endte uafgjort efter et selvmål af Fernandinho.

Guardiola, der lørdag havde 49 års fødselsdag, må nu konstatere, at City på ligaens andenplads har 13 point op til Liverpools førerhold, der endda har spillet to kampe færre.

Det virker usandsynligt, at City kan indhente det store forspring, og det var måske også årsagen til, at flere sæder på Etihad Stadium var tomme mod Crystal Palace.

Tilskuerne kunne fem minutter før pausen se Cenk Tosun heade gæsterne foran med 1-0 ved bageste stolpe.

Et hjørnespark endte i panden hos Gary Cahill, der headede bolden videre til Tosun, der sikkert dirigerede den ind ved stolpen.

Indtil da havde City domineret kampen stort og skabt en række fine chancer, så det virkede ikke umuligt, at hjemmeholdet kunne tilkæmpe sejren i anden halvleg.

Crystal Palace-spillerne anede samtidig muligheden for en overraskelse, og Tosun var en konstant trussel.

Ti minutter efter pausen placerede tyrkeren sig mellem to City-forsvarere og tog dygtigt en lang aflevering ned på græsset og sparkede med venstrefoden på mål. Forsøget blev reddet til hjørnespark.

I den anden ende sværmede hjemmeholdet om gæsternes mål, men det var kun få gange, at det var farligt.

20 minutter før slutfløjt skød gæsternes Jaïro Riedewald bolden op på sin egen hånd i forbindelse med et City-indlæg i feltet. Efter et VAR-gennemsyn besluttede dommeren, at der ikke var straffespark.

Med otte minutter tilbage fik Sergio Agüero med en lang tå ved bageste stolpe prikket et indlæg fra Gabriel Jesus i mål.

Med 1-1 på tavlen satte Citys værter yderligere tryk på, og fem minutter senere pandede Agüero hjemmeholdet foran med 2-1.

Smilet blev dog lynhurtigt pillet af angriberens ansigt, da Crystal Palace slog kontra. Et indlæg blev uheldigt dirigeret i eget net af Citys Fernandinho til 2-2.

Pierre-Emile Højbjerg var med i hele kampen for Southampton, der smed en tomålsføring på eget græs og tabte 2-3 til Wolverhampton.

Arsenal skuffede endnu en gang med 1-1 hjemme mod Sheffield United. 18-årige Martinelli bragte Arsenal foran, men storklubben måtte nøjes med uafgjort, da John Fleck udlignede i slutfasen.

Bundproppen Norwich slog på hjemmebane Bournemouth med 1-0 i et slag mellem rækkens to dårligste hold.

Den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki scorede for tiende gang i sæsonen, da han efter en halv time bragte værterne foran med 1-0 på et straffespark.

Senere lørdag skal Chelsea på besøg hos Newcastle.