12. december 2018
Josep Guardiola tabte for første gang i Premier League siden april, da det lørdag blev til et 0-2-nederlag til Chelsea.
Josep Guardiola tabte for første gang i Premier League siden april, da det lørdag blev til et 0-2-nederlag til Chelsea.
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guardiola efter nederlag til Chelsea: Sådan er fodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guardiola efter nederlag til Chelsea: Sådan er fodbold

Manchester City-manageren erkender, at Chelsea var bedre, da Josep Guardiolas fodboldhold lørdag tabte 0-2.

Sport - 08. december 2018 kl. 21:20
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Chelsea var bedst, da holdet lørdag slog Manchester City som det første hold i Premier League siden starten af april.

Det mener City-manager Josep Guardiola efter 0-2-nederlaget.

- Tillykke Chelsea. Vi spillede fremragende i første halvleg, men sådan er fodbold på dette niveau.

- Efter sidste sæson vil alle slå os. De (Chelsea-spillerne, red.) arbejdede hårdere, siger spanieren på Manchester Citys Twitter-profil.

Guardiola tager dog ikke nederlaget så tungt, og han understreger, at sæsonen langt fra er færdig.

- Selv hvis vi havde vundet, er vi stadig kun i starten af december, og der er mange point tilbage at spille om.

- Vi tabte, men hvis man siger, vi havde en dårlig dag, så man ikke kampen, siger Manchester City-manageren.

Chelseas sejr kom i hus efter mål af N'Golo Kanté og David Luiz.

Maurizio Sarri var efter kampen ikke overraskende glad for sejren, som han kalder sin største som Chelsea-manager.

- Jeg er meget glad, fordi det er ikke nemt at vinde over Manchester City og Guardiola. Jeg er glad for sejren og holdets mentalitet i kampen, siger italieneren til BBC.

Med sejren hopper hovedstadsklubben op på tredjepladsen i Premier League med 34 point, hvilket er samme antal som Arsenal på fjerdepladsen.

Manchester City missede muligheden for at overtage tabellens førsteplads, der indtages af Liverpool, som med 42 point har ét mere end de forsvarende mestre.