16. oktober 2021
Jonathan Groth - her under OL - tabte sin første kamp ved Europa Top 16. (Arkivfoto)
Jonathan Groth - her under OL - tabte sin første kamp ved Europa Top 16. (Arkivfoto)
Foto: Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Groth misser skalp trods god start i prestigefyldt event

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Groth misser skalp trods god start i prestigefyldt event

Bordtennisspilleren Jonathan Groth førte 2-1 i sæt, men tabte alligevel til EM-semifinalist ved Europa Top 16.

Sport - 18. september 2021 kl. 11:13
Af Ritzau

Danmarks bedste bordtennisspiller, Jonathan Groth, fik kun en enkelt kamp ved Europa Top 16, der er blandt de mest prestigefyldte turneringer i bordtenniskalenderen.

Groth fik ellers en god start og førte med 2-1 i sæt, men tabte alligevel 2-4 i sæt til den stærke portugiser Marcos Freitas, der i sommer nåede semifinalen ved EM.

Som navnet antyder, tæller turneringen Europas 16 bedste spillere, og da der nu spilles efter knald eller fald-format, er Groth ude efter lørdagens ottendedelsfinale i græske Thessaloniki.

Groth fik den bedst mulige start på kampen, da han vandt det dramatiske første sæt med 15-13, men danskeren kom ned på jorden igen, da Freitas forholdsvis ubesværet vandt det næste med 11-5.

Portugiseren tog momentum med ind i tredje sæt, hvor han kom foran med 6-4, men så skiftede kampen karakter. Groth vandt seks bolde i træk og sikrede sig sættet med 11-8.

Da danskeren så også kom foran med 3-0 i fjerde sæt, så det godt ud, men Freitas genfandt melodien og bragte sætbalance på ny med sejr 11-7.

Også i femte sæt var Freitas ovenpå, og han bragte sig foran med 3-2 i sæt med cifrene 11-7 endnu engang.

I sjette sæt overleverede Groth en matchbold efter en fremragende duel, men han formåede ikke at udnytte sine efterfølgende sætbolde, og så tabte danskeren på den næste matchbold til cifrene 12-14.

Marcos Freitas vandt turneringen i 2014. Dengang slog han Michael Maze i finalen.

Rejser du til udlandet i år?