24. september 2018
Landstrænere Nikolaj Jacobsen og spillerne høstede værdifuld erfaring i Golden League-kampene før EM.
Landstrænere Nikolaj Jacobsen og spillerne høstede værdifuld erfaring i Golden League-kampene før EM.
Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Golden League-erfaring hjalp Danmark efter Hansens exit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Golden League-erfaring hjalp Danmark efter Hansens exit

Det var til stor gavn, at håndboldlandsholdet før EM vænnede sig til at spille uden Mikkel Hansen.

Sport - 14. januar 2018 kl. 07:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var egentlig ikke med landstræner Nikolaj Jacobsens gode vilje, at han skulle spille alle tre EM-forberedelseskampe ved Golden League uden den småskadede Mikkel Hansen.

Men erfaringerne fra kampene i Frankrig viste sig værdifulde, da Hansen lørdag aften fik rødt kort 20 minutter før tid i EM-premieren mod Ungarn.

arrow Læs også: Superreserven Damgaard slog til igen: Folk stoler på mig

- Michael Damgaard kom ind, og der var ingen, der gik i panik. Vi arbejdede stille og roligt videre, og vi ved godt, at vi også kan spille uden Mikkel, siger Nikolaj Jacobsen.

Da Paris-stjernen forlod banen, stod der 20-17 på måltavlen, og der var fortsat spænding i kampen.

Men i stedet for at lade sig gå på af nøglespillerens exit, udbyggede danskerne føringen og endte med at vinde komfortabelt med 32-25.

- Vi bevarede roen. Også da Ungarn forsøgte at udfordre os ved at gå længere frem i forsvaret.

- Vi spillede rigtig fint. Vi har kun haft fire dage til at få kørt Morten Olsen ind på højre back, så der var lidt kilden i maven, men det så godt ud i 60 minutter, konstaterer Nikolaj Jacobsen.

Hans eneste kritikpunkt efter den klare premieresejr er, at forsvaret i perioder lod ungarerne få lidt for let spil.

Det skyldtes blandt andet fem danske tominutters udvisninger.

- Det var for mange. Og vi havde endda siddet i pausen og snakket om, at vi ikke skulle have udvisninger i de første ti minutter af anden halvleg. Så fik vi to i de første fire minutter.

- Det skal vi vist lige have talt om, for de må høre bedre efter i pausen, siger landstræneren med et grin.

Danmark skal på banen igen mandag aften, hvor modstanderen er Tjekket.

arrow Udvist Mikkel Hansen er begejstret for dansk attitude
13. januar 2018 kl. 23:32 Opdateret: kl. 23:34
arrow Kollegerne hylder storspillende Rasmus Lauge
13. januar 2018 kl. 23:10 Opdateret: kl. 23:12
arrow Danmark åbner håndbold-EM med klar sejr over Ungarn
13. januar 2018 kl. 22:04 Opdateret: kl. 22:06