26. september 2021
Smilet var bredt hos Jonas Vingegaard, da han trådte ud af bilen i Glyngøre og lod sig hylde af lokalbefolkningen.
gallery icon

Se billedserie

Smilet var bredt hos Jonas Vingegaard, da han trådte ud af bilen i Glyngøre og lod sig hylde af lokalbefolkningen.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glyngøre hylder hjemvendt Tour de France-helt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glyngøre hylder hjemvendt Tour de France-helt

Hjembyen Glyngøre diskede op med festligheder og hyldest, da Jonas Vingegaard kom hjem fra Tour de France.

Sport - 23. juli 2021 kl. 19:08
Af Ritzau

Selv de mest ihærdige cykelentusiaster måbede, da Jonas Vingegaard kørte fra den slovenske favorit Tadej Pogacar op ad det legendariske bjerg Mont Ventoux og senere sikrede sig en plads på Tour de France-podiet.

I den 24-årige cykelrytters hjemby Glyngøre har familie, naboer og bekendte været ved at sprække af stolthed. Fredag fik de mulighed for at hylde den danske klatrer, der kun blev overgået af Tadej Pogacar i verdens største cykelløb.

Jonas Vingegaard vendte således hjem efter at have hvilet ud på ferie i Frankrig siden sidste etape i søndags, og den helt store velkomstkomité var mødt op for at få et glimt af den unge bjergged, som pludselig kørte med blandt de bedste.

Med sig havde Jonas Vingegaard sin kæreste, Trine Marie Hansen, og datteren Frida, og de fik fornøjelsen af både hornmusik, krammere og kage.

Om der var tale om gulerodskage, melder historien intet om, men det er langtfra utænkeligt.

I hvert fald har Vingegaards svigermor, Rosa Kildahl, som har været med i DR's tv-program "Bagedysten", afsløret, at det er hans yndlingskage. Hun har sågar råbt "gulerodskage" efter ham på etaperne i Tour de France.

- For det er der ingen andre, der gør. Så ved han, at vi er her, som hun sagde til TV 2.

Men selv om der kom både kage og læskende drikke på bordet i Glyngøre, skal Jonas Vingegaard holde lidt igen med de søde sager.

Den 31. juli er han nemlig til start, når det spanske cykelløb Clásica de San Sebastián løber af stablen.

Inden da skal han hyldes igen lørdag, hvor Skive Kommune er vært ved en officiel hyldest på Rådhustorvet.

- Jonas Vingegaards præstation er jo hel exceptionel, og han har i den grad fortjent at blive hyldet på behørig vis, siger Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard (V), til kommunens hjemmeside.

Jonas Vingegaard var egentlig med til Tour de France som hjælperytter for Jumbo-Vismas store håb Primoz Roglic, men sloveneren udgik undervejs, og så tog Vingegaard over.

Tadej Pogacar var dog ustandselig på de franske landeveje, og sloveneren vandt løbet med over fem minutter ned til Vingegaard.

Stemmer du til kommunalvalget i år?