22. oktober 2018
Lionel Messi scorede for femte gang i den spanske liga i denne sæson. Han kunne dog ikke hindre Barcelonas første pointtab, da det regerende mesterhold måtte nøjes med 2-2 mod Girona i den spanske liga.
Lionel Messi scorede for femte gang i den spanske liga i denne sæson. Han kunne dog ikke hindre Barcelonas første pointtab, da det regerende mesterhold måtte nøjes med 2-2 mod Girona i den spanske liga.
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Girona ødelægger Barcelonas perfekte sæsonstart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Girona ødelægger Barcelonas perfekte sæsonstart

Lionel Messi og holdkammeraterne i Barcelona blev ramt af en tidlig udvisning, men fik reddet 2-2 mod Girona.

Sport - 23. september 2018 kl. 22:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Barcelona fik søndag spoleret holdets perfekte start i den bedste spanske fodboldrække.

Efter fire sejre i træk måtte Lionel Messi og holdkammeraterne kæmpe hårdt for at få uafgjort, da Barcelona-holdet på hjemmebane spillede 2-2 mod de catalonske naboer fra Girona.

Messi bragte værterne foran med 1-0 efter små 20 minutter, da superstjernen modtog en pasning fra Arturo Vidal midt i gæsternes straffesparksfelt og resolut bankede bolden i mål.

Selv om Messi havde udstukket kursen mod en ny sejr, så kom Barcelona i problemer, efter midterforsvareren Clément Lenglet ti minutter før pausen blev udvist.

Lenglet ramte Gironas Pere Pons med en albue i ansigtet og fik direkte rødt kort.

Udvisningen banede vejen for, at Girona lidt senere kunne udligne til 1-1 ved Christian Stuani.

Den 31-årige uruguayaner slog til igen fem minutter efter pausen, da han tordnede bolden op i målhjørnet, efter at Barcelona-målmand Marc-Andre ter Stegen havde givet en returbold.

Efter en times spil fik Gerard Pique udlignet til 2-2 for Barcelona på et hovedstød. Scoringen betød, at Barcelona trods alt bevarede sin status som ubesejret i denne sæson.

Barcelona topper Primera Division med 13 point. Real Madrid har også 13 point, men en knap så god målscore.