20. oktober 2021
Morten Olsen og GOG Håndbold er klar til gruppespillet i European League efter samlet sejr over pokalvinderen Mors-Thy Håndbold. (Arkivfoto)
Morten Olsen og GOG Håndbold er klar til gruppespillet i European League efter samlet sejr over pokalvinderen Mors-Thy Håndbold. (Arkivfoto)
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: GOG slår Mors-Thy ud og kommer i europæisk gruppespil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GOG slår Mors-Thy ud og kommer i europæisk gruppespil

GOG slog Mors-Thy ud af European League-kvalifikationen. Både Bjerringbro-Silkeborg og Holstebro røg også ud.

Sport - 28. september 2021 kl. 20:43
Af Ritzau

GOG Håndbold bliver igen i år Danmarks eneste repræsentant i herrernes European League-gruppespil.

Det står klart, efter at returopgørene i anden kvalifikationsrunde tirsdag aften blev spillet.

Her røg Mors-Thy Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og TTH Holstebro alle ud af turneringen.

I et danskeropgør gik GOG videre på bekostning af pokalvinderen Mors-Thy.

De to klubber spillede tirsdag uafgjort 27-27, men da fynboerne kom til returopgøret på udebane med en hjemmesejr på 30-24 i bagagen, er de videre.

Bjerringbro-Silkeborg var i Kroatien, hvor holdet tabte med 26-32 til RK Nexe. Hjemmekampen var blevet vundet 33-27, og dermed røg Bjerringbro-Silkeborg ud, fordi Nexe scorede ét mål mere på udebane.

På hjemmebane tirsdag tabte Holstebro med 28-31 til portugisiske Sporting CP, og også i Portugal var det blevet til et nederlag i første opgør.

European League er den næstbedste europæiske klubturnering efter Champions League. I sidste sæson nåede GOG kvartfinalen, hvor klubben var den eneste danske klub i turneringen.

Hos kvinderne indtræder Herning-Ikast Håndbold i tredje og sidste kvalifikationsrunde til European League, mens Viborg HK er direkte i gruppespillet.

Rejser du til udlandet i år?