12. november 2019
Tyler Johnson (9) fra Tampa Bay Lightning får pucken forbi Frederik Andersen i nattens kamp, men den ryger over målet. Tampa Bay vandt kampen mod Toronto Maple Leafs 7-3.
Tyler Johnson (9) fra Tampa Bay Lightning får pucken forbi Frederik Andersen i nattens kamp, men den ryger over målet. Tampa Bay vandt kampen mod Toronto Maple Leafs 7-3.
Foto: Claus Andersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederik Andersen blev skudt i sænk og skiftet ud i NHL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederik Andersen blev skudt i sænk og skiftet ud i NHL

Den danske målmand blev passeret syv gange, da Toronto Maple Leafs tabte hjemme til Tampa Bay Lightning.

Sport - 11. oktober 2019 kl. 07:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen havde en sjælden dårlig dag, da Toronto Maple Leafs natten til fredag tabte 3-7 til Tampa Bay Lightning i NHL.

Da Frederik Andersen blev skiftet ud i tredje periode med Michael Hutchinson, fik Toronto lukket af for flere scoringer. Inden da havde danskeren lukket syv mål ind på 28 skud.

Første periode endte 4-3 til Tampa Bay, og gæsterne fra Florida udbyggede forspringet med yderligere tre scoringer i kampen, uden at Toronto svarede igen.

Lars Eller løb også ind i en skuffelse. Danskeren bragte Washington Capitals foran 1-0 mod Nashville Predators i endnu en målrig kamp, som Nashville vandt 6-5 på to sene mål i tredje periode.

Nikolaj Ehlers fik 16 minutter på isen, men kom ikke på måltavlen, da Winnipeg Jets slog Minnesota Wild 5-2, mens Patrick Russell var i aktion i godt 12 minutter i Edmonton Oilers' sejr på 4-3 over New Jersey Devils.