14. juli 2020
André Silva scorer kampens første mål på et hovedstød i Frankfurts 3-0-sejr over Werder Bremen.
André Silva scorer kampens første mål på et hovedstød i Frankfurts 3-0-sejr over Werder Bremen.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frankfurt bremser Werders ensrettede overlevelsesvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankfurt bremser Werders ensrettede overlevelsesvej

Werder Bremen indkasserede det første nederlag i fire kampe, da gæstende Frankfurt sejrede med 3-0.

Sport - 03. juni 2020 kl. 22:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sejr, uafgjort, sejr. Det var udbyttet af nedrykningstruede Werder Bremens tre seneste kampe efter coronapausen, og dermed er holdet helt inde i kampen om overlevelse i Bundesligaen.

Men onsdag aften fik de lovende takter en brat opbremsning, da holdet på hjemmebane tabte 0-3 til Eintracht Frankfurt.

Med fem spillerunder tilbage har Werder tre point op til Mainz, som befinder sig lige over nedrykningsstregen. Imellem de to hold ligger Fortuna Düsseldorf, mens Paderborn skraber bunden.

Det var en meget lige kamp, hvor begge hold kom frem til udmærkede chancer, men hvor afslutningerne savnede skarphed.

Den kom i anden halvleg, men kun for gæsterne.

Portugiseren André Silva, som er lejet i AC Milan, headede et flot hovedstød ind til 1-0 efter en god times tid.

En fremragende dribletur af Mijat Gacinovic lidt efter skaffede ham en afslutning i fri position. Men han sparkede forbi og glippede muligheden for et fremragende 2-0-mål.

Fordoblingen af føringen, og dermed en reel afgørelse af kampen, faldt med under ti minutter tilbage.

Et hjørnespark fik lov til at lande midt foran mål. her kunne indskiftede Stefan Ilsanker ubesværet sætte indersiden på og gøre det til 2-0.

Markeringerne fejlede en sidste gang for hjemmeholdet på tærsklen til tillægstiden, hvor Ilsanker kunne heade sit andet mål ind - igen efter en dødbold.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?