6. maj 2021
Line Haugsted ses her under EM-semifinalen mod Norge i december.
Line Haugsted ses her under EM-semifinalen mod Norge i december.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarsprofil melder afbud til håndboldlandskampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarsprofil melder afbud til håndboldlandskampe

Line Haugsted har meldt afbud til Danmarks to testkampe mod Spanien. Hun erstattes af Odenses Amalie Hald.

Sport - 11. april 2021 kl. 10:25
Af Ritzau

Det danske håndboldlandshold må undvære en af sine store profiler under den kommende træningssamling, der begynder mandag.

Forsvarskrumtappen Line Haugsted har meldt afbud til samlingen, der ud over træningspas også byder på to testkampe mod Spanien i Hillerød.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund, der dog ikke kommer med nogen begrundelse for afbuddet.

Ved EM i december var Haugsted en af Danmarks bærende spillere, og hun blev også kåret til turneringens bedste forsvarsspiller af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF).

Landstræner Jesper Jensen har indkaldt Odense Håndbold-stregspilleren Sara Hald til at udfylde hullet på træningsbanen efter Line Haugsted.

Sara Hald er dog kun med i de første tre dage af træningssamlingen, og hun kommer derfor ikke med i kampene mod Spanien, der spilles på torsdag og lørdag.

Det er anden gang, at håndboldlandsholdet er samlet efter fjerdepladsen ved EM på hjemmebane i december.

I marts tabte Danmark to testkampe til Frankrig.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?