14. november 2018
Den tidligere politiker Helge Sander er skuffet over at måtte erkende, at Formel 1 ikke kommer til København i denne omgang. Billedet er fra juni, hvor Helge Sander mødtes med racerkøreren Kevin Magnussen på et pressemøde.
Den tidligere politiker Helge Sander er skuffet over at måtte erkende, at Formel 1 ikke kommer til København i denne omgang. Billedet er fra juni, hvor Helge Sander mødtes med racerkøreren Kevin Magnussen på et pressemøde.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formel 1-planer i København lægges endeligt i graven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formel 1-planer i København lægges endeligt i graven

Initiativtageren til Formel 1-planerne i København, Helge Sander, lukker nu helt ned for projektet.

Sport - 11. november 2018 kl. 01:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Projektet med at få et Formel 1-løb til København i 2020 er dødt.

Det skriver Jyllands-Posten.

I onsdags modtog ekspolitiker Helge Sander, Formel 1-projektets initiativtager, en mail, hvor der stod, at Formel 1 skal afholdes i Hanoi i Vietnam.

Helge Sander havde håbet, at grandprixet skulle holdes i både Hanoi og København. Men sådan bliver det ikke.

- Det var tanken, at København skulle have ligget parallelt med Vietnam, og derfor stak det også ekstra i hjertet, da de kunne holde pressemøde i Vietnam, siger Helge Sander til Jyllands-Posten.

Efter flere års arbejde vedtog politikerne i Københavns Kommune i september at sige nej til at lade et grandprix køre i hovedstadens gader i 2020.

Den første udmelding fra Helge Sander lød dengang, at han ville undersøge mulighederne til bunds. Men nu er det slut.

- Vi lukker helt ned nu. Der er et regnskab, der skal afsluttes, fordi projektet ikke bliver realiseret i 2020. Men jeg kan ikke leve med tanken om, at Formel 1 i Danmark er umulig, siger han til Jyllands-Posten.

Helge Sander fortæller til avisen, at han også har været i kontakt med politikerne i Malmø i Sverige om muligheden for et skandinavisk grandprix.

Men her fik han "ikke en direkte afvisning", men et venligt svar om, at man ikke troede på projektet, fortæller han.

Han fortæller videre, at der er "skuffelse" i Formel 1-organisationen, som mente, at løbet i København ville være blevet det flotteste i sæsonen.

Den gruppe af rigmænd, herunder tidligere bankdirektør Lars Seier Christensen, er ligeledes skuffede over resultatet, oplyser Helge Sander.

Han fortæller, at han fortsat får henvendelser fra velstående erhvervsmænd, der mener, at man skulle samle en kreds og gøre et nyt forsøg på at få Formel 1 til København.