16. juni 2021
Nordsjælland Håndbold vender efter sommerferien tilbage til Herre Håndbold Ligaen efter en enkelt sæson på anden klasse. (Arkivfoto)
Nordsjælland Håndbold vender efter sommerferien tilbage til Herre Håndbold Ligaen efter en enkelt sæson på anden klasse. (Arkivfoto)
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkeaktier skal etablere Nordsjælland i herreligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeaktier skal etablere Nordsjælland i herreligaen

Nordsjælland Håndbold udbyder folkeaktier for to millioner kroner, så klubben kan blive en fast del af ligaen.

Opdateret 28. april 2021 kl. 10:12
Sport - 28. april 2021 kl. 10:10
Af Ritzau

Danskerne får nu mulighed for at hjælpe Nordsjælland Håndbold til at blive en fast del af toppen i dansk herrehåndbold.

Onsdag oplyser 1.-divisionsklubben, der i næste sæson rykker op i ligaen, at den udbyder folkeaktier for to millioner kroner.

arrow Læs også: Nordsjælland vil have mere Nordsjælland

Pengene skal bruges på at etablere klubben i landets bedste række og gerne nå top-8. Samtidig skal talentudviklingen styrkes, lyder det i en pressemeddelelse.

- Nu har spillerne sikret Nordsjælland Håndbold oprykning til Ligaen - nu skal vi have styrket de økonomiske muskler, så vi kan løfte Nordsjælland Håndbold til nye højder og skabe folkefest i hallerne, lyder det fra formand Jørgen Simonsen.

Aktierne bliver udbudt fra 1. maj til 30. juni. Én aktie koster 150 kroner, men da man minimum skal købe fem, er mindstebeløbet for en investering altså 750 kroner.

Der er ifølge klubben allerede givet tilsagn om køb af aktier for lidt over 100.000 kroner.

Det er langt fra første gang, at en dansk håndboldklub søger penge fra befolkningen.

I slutningen af 2019 blev Randers HK sikret overlevelse efter at have solgt folkeaktier for tre millioner kroner. I 2016 udbød Ringkøbing Håndbold også folkeaktier for at styrke økonomien.

arrow Se billederne: Oprykning fejret med sæsonens største sejr
17. april 2021 kl. 17:38 Opdateret: kl. 18:23
arrow Sportschef i DHF: - Royal Stage er en fantastisk lækker arena
17. april 2021 kl. 10:38 Opdateret: kl. 10:38
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?