4. august 2020
Også i næste sæson vil det være tilladt at skifte fem spillere ud i løbet af kampene.
Også i næste sæson vil det være tilladt at skifte fem spillere ud i løbet af kampene.
Foto: Peter Powell/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldligaer kan fortsætte med fem udskiftninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldligaer kan fortsætte med fem udskiftninger

Fodboldens lovforvaltere giver grønt lys til at fortsætte med ekstra udskiftninger i den kommende sæson.

Sport - 15. juli 2020 kl. 16:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem udskiftninger vil fortsat være tilladt i fodbold i næste sæson, hvis de enkelte ligaer og turneringer ønsker det.

Sådan lyder meldingen efter et møde i The International Football Association Board (Ifab), der forvalter fodboldlovene.

Ifab påpeger, at næste sæson vil blive ekstraordinært tætpakket, fordi coronapandemien tvinger mange lande til at starte sæsonen sent.

Samtidig får holdene en kortere pause end vanligt, fordi den ufrivillige pause i foråret har forlænget den igangværende sæson med flere måneder.

- Hovedårsagen til den midlertidige ændring er indvirkningen på spillernes helbred, når turneringer bliver spillet i en sammenpresset periode og under anderledes vejrforhold, skriver Ifab på sin hjemmeside.

Muligheden for de ekstra udskiftninger blev introduceret efter coronaafbrydelsen. Her skulle mange fodboldligaer spilles færdig på kort tid i et tæt program, der stillede store krav til spillerne.

Det vil også i næste sæson være gældende, at et hold maksimalt kan stoppe spillet tre gange for at bruge de fem udskiftninger.

Arrangørerne af de enkelte turneringer bestemmer selv, om de vil benytte sig af muligheden for at fortsætte med fem udskiftninger.

Alternativet er at gå tilbage til de hidtidige tre udskiftninger.

Reglen gælder for turneringer, der er planlagt til at slutte senest 31. juli 2021. Også landsholdsturneringer, der skal finde sted i juli/august er omfattet af forlængelsen.

Dermed kan både næste sommers EM-slutrunde og den efterfølgende OL-turnering blive omfattet af de ekstra udskiftninger.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?