27. september 2021
Lionel Messi er noteret for 672 mål i 778 kampe for FC Barcelona. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Lionel Messi er noteret for 672 mål i 778 kampe for FC Barcelona. (Arkivfoto)
Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldikonet Messi forlader FC Barcelona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fodboldikonet Messi forlader FC Barcelona

En æra er slut. FC Barcelona og Lionel Messi går hver til sit, selv om parterne - ifølge klubben - er enige om en ny kontrakt til argentineren.

Sport - 06. august 2021 kl. 06:00
Af Ritzau

Efter ti spanske mesterskaber, fire Champions League-titler og adskillige andre triumfer er det slut.

Lionel Messi og FC Barcelona går hver til sit. Det gjorde de sådan set formelt allerede 30. juni, da argentinerens kontrakt med den spanske storklub udløb. Men siden har det været en offentlig hemmelighed, at parterne nok skulle blive enige om en ny aftale.

arrow Læs også: Medie: Messi skal til PSG-lægetjek søndag eller mandag

Det er de da også, fortalte Barcelona torsdag, men alligevel forlader det 34-årige fodboldikon altså klubben, han nærmest er blevet synonym med.

Den spanske ligas økonomiske regler - som blandt andet indebærer et lønloft - gør, at Messi og Barcelona ikke kan færdiggøre den nye kontrakt, lød det fra klubben, og derfor stopper det særdeles frugtbare samarbejde, cirka 20 år efter den klejne fodboldmagiker som 13-årig blev hentet til Barcelona fra Newell's Old Boys i hjemlandet.

- Det drejer sig om den største spiller, hvis ikke nogensinde, så hvert fald i disse tider, så det er en enormt væsentlig nyhed for verdensfodbolden, fordi han er den spiller, han er, og fordi han har betydet så meget for Barcelona, siger Asker Hedegaard Boye, fodboldekspert, idéhistoriker og forfatter til flere fodboldbøger.

Messis farvel er kulminationen på et par tumultariske år i FC Barcelona. Uroen så ellers ud til at have toppet sidste sommer, da en utilfreds Messi proklamerede, at han død og pine ville væk, men efterfølgende kom på andre tanker.

Efter valget af Joan Laporta som ny klubpræsident tidligere i år lod det til, at Messi var indstillet på at blive i den klub, han førte til toppen af europæisk fodbold. Men La Ligas regler og krav til klubbernes økonomi spænder altså ben for det.

- Messi har båret Barcelona i mange år, men især de seneste par år. De har fået så mange flere point og titler, end holdet egentlig var berettiget til. Tidligere havde han store spillere som Xavi og Andrés Iniesta omkring sig, men han har stået alene de seneste år, hvor han på ubegribelig vis har løftet sit niveau.

- Så det efterlader på alle niveauer klubben i en virkelig skidt situation. Man mister sin klart bedste spiller, sit største kommercielle trækplaster, og man kommer til igen at stå som en klub, der er dårligt ledet, siger Asker Hedegaard Boye.

Han tror dog ikke nødvendigvis, at det sidste punktum er sat i sagen.

- Og jeg kan ikke finde ud af, om jeg har det sådan, fordi det er så vildt og historisk, at Messi forlader Barcelona. Men Messi sagde sidste sommer, at han forlod klubben. Det gjorde han så ikke. Nu siger Barcelona, at Messi forlader klubben. Alting kan altid ændres. Der er ikke noget, der er mejslet i sten.

- Barcelona forsøger med den her udmelding at sende aben videre til den spanske ligaforening. Det er måske smart nok, for så står klubben ikke som den store skurk, selv om den måske egentlig er det, for Barcelona har virkelig sovet i timen, og jeg tror ikke, man får held med at spinne historien sådan, siger Asker Hedegaard Boye.

FC Barcelona indleder 2021/22-sæsonen 15. august, hvor Real Sociedad venter i La Liga.

arrow Grædende Messi ærgrer sig over Barcelona-farvel
08. august 2021 kl. 12:35 Opdateret: kl. 12:36
arrow Medier: Messi og PSG har indledt dialog om muligt skifte
06. august 2021 kl. 14:13 Opdateret: kl. 14:14
arrow Barcelona-præsident: Klubben er vigtigere end Messi
06. august 2021 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:48
Stemmer du til kommunalvalget i år?