26. juli 2021
Der har været stor opbakning til det danske landshold under sommerens EM-slutrunde. Her fra et storskærmsarrangement på Ofelia Beach i København til kampen mod Rusland.
Der har været stor opbakning til det danske landshold under sommerens EM-slutrunde. Her fra et storskærmsarrangement på Ofelia Beach i København til kampen mod Rusland.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldekspert: Vi kan nemmere knytte os til landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldekspert: Vi kan nemmere knytte os til landsholdet

Der er en særlig fornemmelse omkring landsholdet, mener Francis Dickoh. De skyldes både spillerne og DBU.

Sport - 25. juni 2021 kl. 07:15
Af Ritzau

Billetterne til Parken blev revet væk, der er fest i gaderne, og millioner ser med bag skærmen.

Opbakningen til herrelandsholdet i fodbold til EM-slutrunden er til at mærke, og det er en speciel stemning, der nu igen er omkring nationalholdet.

Det mener Francis Dickoh, fodboldekspert på DR under EM-slutrunden og tidligere professionel fodboldspiller.

- Jeg skal være ærlig at sige, at jeg aldrig har haft den her fornemmelse omkring landsholdet før, som jeg har nu.

- Der har været lidt langt mellem hold, der virkelig har begejstret rent fodboldmæssigt. Så jeg synes faktisk, det er lidt specielt i øjeblikket, siger Francis Dickoh.

Den store støtte og opmærksomhed omkring landsholdsspillerne fik et ekstra nøk efter Christian Eriksens kollaps i Parken mod Finland.

Danmarks offensive stjerne fik et hjertestop, men blev genoplivet på banen.

- Når der sker noget så traumatisk, så er det bare større end fodbold og følelser. Så er det mennesker. Så forsvinder barriererne. De blev sprængt lidt til atomer på den gode måde.

- Det blev tilgængeligt for alle, at der var et menneske bag de her højtprofilerede fodboldspillere, siger Francis Dickoh.

- Det mest positive er jo selvfølgelig, at Christian Eriksen er med os stadigvæk. Men det har åbnet nogle døre rent fodboldmæssigt til, at man kan knytte sig til de her spillere på en anden måde, end man kunne før. Vi har set dem være sårbare.

Men den særlige stemning omkring landsholdet er en kombination af flere ting. Det handler også om DBU og landstræner Kasper Hjulmand, mener Francis Dickoh.

- Jeg synes, at Peter Møller (fodbolddirektør i DBU, red.) har været fantastisk for DBU. Min holdning til DBU med Kasper Hjulmand som repræsentant og Peter Møller som chef har rykket sig rigtig meget.

- De er blevet meget mere spiselige, synlige og bedre til at tilkendegive deres holdninger. Når Peter Møller og Kasper Hjulmand udtaler sig på DBU's vegne, er det ikke til at misforstå, og det synes jeg har skubbet DBU tættere på befolkningen end nogensinde før, siger han.

Efter de to indledende nederlag til Finland og Belgien rejste landsholdet sig for alvor med sejren over Rusland, der sendte Danmark videre til ottendedelsfinalen.

Men når EM er forbi, og hverdagen er tilbage, tror Francis Dickoh, at stemningen omkring landsholdet kan holde ved.

- Det her har kickstartet noget. Jeg tror på, at det danske landshold og DBU er et bedre sted nu end længe. Jeg har et indtryk af, at man kender spillerne bedre som personligheder, og derfor kan det vare ved, vurderer han.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022