28. september 2021
Sverri Nielsen skal natten til fredag dansk tid ro semifinale i singlesculler. Den 27-årige dansk-færing deltager ved sit første OL under legene i Tokyo.
Sverri Nielsen skal natten til fredag dansk tid ro semifinale i singlesculler. Den 27-årige dansk-færing deltager ved sit første OL under legene i Tokyo.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finaleklar medaljebejler vil skabe folkefest på Færøerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finaleklar medaljebejler vil skabe folkefest på Færøerne

Roeren Sverri Nielsen sparede kræfter på vej mod OL-finalen. Tysk favorit gik ned og er ude før finalen.

Sport - 29. juli 2021 kl. 06:17
Af Ritzau

Roeren Sverri Nielsen kan måske give sine færøske landsmænd lidt ekstra at fejre på øgruppens nationaldage.

Torsdag sikrede den 27-årige dansk-færing sig en plads i OL-finalen i singlesculler i Tokyo, og nu skal medaljehåbet fredag forsøge at vinde guld, samtidig med at nationalfesten slutter.

- Det passer helt perfekt. De er allerede gået i gang med at fejre det. Det foregår over tre dage, og det slutter af lige før, at jeg skal ro finale.

- Så jeg håber, at de alle får en god fest og ser det på storskærm, siger Sverri Nielsen.

Den tidligere europamester fra 2020 og VM-sølvvinder fra 2019 var allerede før afrejsen til Japan spået gode muligheder for at hente en medalje.

Torsdag sluttede han på andenpladsen i den ene semifinale uden at ro sig ud, men endnu vigtigere, så kom tyske Oliver Zeidler ikke videre til finalen. Zeidler vandt VM-guld i 2019 og er regerende europamester.

En hård medvindssidevind gjorde forholdene vanskelige, og det betalte tyskeren prisen for.

- Det er en fordel for mig, at han er ude. Forholdene bliver formentlig bedre i morgen (fredag, red.), og tyskeren er mega stærk, når han bare kan give den gas. Det er en fordel, at han ryger nu.

- Der er stadig mange gode konkurrenter, men vi har helt sikker mistet en af favoritterne, siger Sverri Nielsen.

Dansk-færingen forsøgte at ro sikkert i semifinalen uden risiko for at lave et forkert tag, der potentielt kunne spolere hans mulighed for at gå videre.

Den strategi betyder, at han føler sig klar til den kommende medaljekamp.

- Alt kan ske, for det er en OL-finale. Alle vil nok gå amok. Fysisk har jeg det fint, og jeg er klar til at give den gas, og så håber jeg, at det er godt nok, siger han.

Finalen i mændenes singlesculler foregår klokken 02.45 natten til fredag.

Stemmer du til kommunalvalget i år?