24. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem russiske skiskytter undersøges for dopingforbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem russiske skiskytter undersøges for dopingforbindelse

Politiet i Østrig har indledt en undersøgelse af en række russiske skiskytter, som deltog ved VM i 2017.

Sport - 13. december 2018 kl. 11:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østrigsk politi undersøger medlemmer af det russiske skiskydningshold. De mistænkes for at have brudt dopingreglerne ved VM i 2017 i Hochfilzen.

Det skriver den østrigske anklager i en erklæring.

Fem udøvere er involveret i undersøgelsen for "en alvorlig dopingforbindelse", mens fem personer fra den russiske stab undersøges for "at gøre brug af forbudte midler eller metoder med doping som formål".

Det russiske hold er i disse dage tilbage i Hochfilzen, hvor en afdeling af World Cuppen bliver afholdt, og russerne havde onsdag besøg af østrigsk politi.

Adskillige russiske udøvere blev afhørt, oplyser Det Russiske Skiskydningsforbund og tilføjer:

- Holdet vil fortsætte forberedelserne til World Cuppen.

Evgeniy Garanichev, der vandt bronze ved vinter-OL i Sotji i 2014, afviser, at han skulle have brugt forbudte midler.

- Jeg er på listen over mistænkte, som skulle have brudt antidopingreglerne. Det er endnu en skandale! Vi er rene, skriver han på Instagram.

Den Internationale Skiskydning Union (IBU) bekræfter politiets undersøgelse på sin hjemmeside.

- IBU er orienteret om det østrigske politis handlinger over for det russiske skiskydningshold i Hochfilzen.

- IBU kan ikke bidrage med flere oplysninger om politiets aktion endnu, men er i kontakt med myndighederne for at samle information, skriver IBU.